Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
Dit medlemskab gør en forskel

Meld dig ind i Osteoporoseforeningen i dag og støt vores arbejde med at informere, rådgive og støtte mennesker med knogleskørhed. Samtidig hjælper dit medlemskab vores forening til at få større gennemslagskraft over for de besluttende myndigheder. Jo flere vi er, jo stærkere står vi!

Op mod 700.000 danskere lever med knogleskørhed, og langt de fleste har sygdommen uden at vide det. I Osteoporoseforeningen arbejder vi derfor hårdt på at udbrede kendskabet til knogleskørhed i den brede befolkning, hos sundhedsfalige og blandt politikere og øvrige beslutningstagere.

 

Vælg dit medlemskab

Du kan blive medlem af Osteoporoseforeningen som enkeltperson, institution, firma eller forening. Når du støtter Osteoporoseforeningen, er du med til at bekæmpe udbredelsen og følgerne af knogleskørhed – og du gør en stor forskel.

 

Medlemsfordele

Som medlem af Osteoporoseforeningen bidrager du til at sætte knogleskørhed på dagsordenen. Samtidig får du en række fordele, som frit kan benyttes:

  • Personlig rådgivning ved eksperter
  • Magasinet Knogleliv med nyeste viden, forskningsartikler og inspirerende personhistorier.
  • Inspiration til knoglevenlig livsstil
  • Foredrag og aktiviteter nær dig eller online – gratis eller til medlemspris

 

OBS. Medlemmer der bor i udlandet får magasinet tilsendt digitalt. Det er pga. de meget høje portopriser.

 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til dit medlemskab i Osteoporoseforeningen? Vil du vide mere om foreningen? Eller har du brug for hjælp og sparring uden for rådgivningstelefonernes åbningstid?

Så kan du ringe til foreningens sekretariat, som har åbent for personlig og telefonisk henvendelse mandag-onsdag kl. 10.00-15.00 samt torsdag kl. 13.00-18.00. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ring til os på 86 13 91 11 eller skriv til os på info@osteoporose.dk

Knogleliv

Osteoporoseforeningen udgiver medlemsmagasinet Knogleliv fire gange om året: i februar, maj, september og november måned. Magasinet holder dig ajour med nyeste viden om knogleskørhed, tager forskellige relevante emner op, svarer på medlemsspørgsmål og giver inspiration til knoglesund livsstil med kost og motion.

Du kan vælge at få magasinet fysisk eller digitalt. Bagerst i magasinet finder du en kalender over alle de aktiviteter foreningen afholder.

Brænder du inde med et spørgsmål, som du og andre kunne have gavn af at få svar på? Så skriv til os på info@osteoporose.dk

 

Når du melder dig ind, får du seneste magasin tilsendt digitalt i velkomstmailen. Herefter må du vente til næste udgivelse med at få det trykte blad.

Medlemmer kan altid finde det nyeste og tidligere magasiner på Medlemssiden

 

Omdeling: Husk at holde øje med postkassen
Osteoporoseforeningen har som følge af den nye postlov skiftet omdeling fra PostNord til ForbrugerKontakt (FK Distribution), da vi dermed undgår store prisstigninger. 

De fleste af foreningens medlemmer vil derfor få magasinet i et omslag i postkassen om onsdagen eller torsdagen sammen med øvrige tryksager og reklamer. I får magasinet uanset, om I siger ”ja tak” eller ”nej tak” til reklamer. 

 

Hvornår får jeg magasinet?
Magasinet udkommer altid i starten af månederne Februar, maj, september og november. Herefter kan det tage op til ca. to uger før alle magasiner er omdelt i hele landet. 

 

Har du ikke modtaget dit magasin? Guide til, hvad du skal gøre
Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du efter den 14. i måneden ikke har modtaget dit magasin i postkassen. Både så vi kan forbedre vores fremtidige distribution og så vi kan sende dig et nyt magasin. 

Sådan gør du:
Gå ind på dette link og udfyld formularen

Når vi har fået din henvendelse, sender vi et nyt magasin til dig med posten. Det kan tage et par uger inden du får magasinet. Kan du ikke vente kan du finde det digitale magasin på medlemssiden.  

 

Ekspertrådgivning

Læger

Du kan ringe til lægetelefonen, hvis du har spørgsmål til fx medicin og behandling for knogleskørhed.

Lægerne rådgiver om:

  • Diagnosen
  • Behandling, valg af behandling, pauser i behandling
  • Bivirkninger
  • Tvivl om beskeder fra egen læge og øvrig information
  • Smerter
  • Kosttilskud og naturmedicin

Ring til lægerne mandage kl. 16.00-18.00 og torsdage kl. 16.00-18.00. Find kontaktoplysninger i næste medlemsblad eller ved at logge ind på 'Min side'.

*Tanja Sikjær er på barsel i perioden januar-juni 2022.

Diætist

Kost og ernæring er vigtigt, hvis du har eller vil forebygge knogleskørhed. Klinisk diætist Kirsten Bønløkke rådgiver blandt andet om:

  • Knoglesund kost – hvad er det?
  • Hvilken rolle spiller kalk og D-vitamin for knogleskørhed?
  • Hvor meget kalk og D-vitamin er der behov for?
  • Hvilke præparater med kalk og D-vitamin kan der vælges mellem?
  • Kan der være bivirkninger ved kosttilskud med kalk og D-vitamin?

Ring til diætisttelefonen onsdage kl. 10.00-15.00. Find kontaktoplysninger i næste medlemsblad eller ved at logge ind på 'Min side'.

For at give dig den bedst mulige rådgivning beder vi dig, hvis muligt, have følgende informationer klar:

  • Hvilken type osteoporosemedicin tager du?
  • Din nyeste T-score for hofte og ryg
  • Oplysninger om evt. brud
  • Blodprøvesvar for D-vitamin og kalk (kan ses på sundhed.dk)
  • Hvilke kosttilskud du tager?

Sygeplejerske

Er du ny med knogleskørhed? Eller har du brug for et godt råd til hvad du selv kan gøre, eller hvem der kan hjælpe dig videre? Så kan du ringe til sygeplejerske Anne-Louise Nørregaard, der rådgiver om:

  • Knogleskørhed – hvad så!?
  • Få overblik over din situation
  • Hvad kan du selv gøre?
  • Hvem kan hjælpe dig videre?
  • Få redskaber til at håndtere hverdagen med knogleskørhed

Ring til sygeplejersken torsdage kl. 13.00-15.30. Find kontaktoplysninger i næste medlemsblad eller ved at logge ind på 'Min side'.

Du behøver ikke at forberede dig til samtalen – kom med dine spørgsmål, tvivl og frustration

Fysioterapeut

Søger du rådgivning om træning, motion og hverdagsaktiviteter, så ring til fysioterapeut Lene Lebech. Hun rådgiver om:

  • Afklaring af funktionsniveau
  • Valg af træningsøvelser
  • At klare hverdagens aktiviteter
  • Valg af hjælpemidler og brugen af dem
  • Bevilling til hjælpemidler og indkøb af dem
  • Rådgivning om smertelindring, fx hvilestillinger, kulde/varme m.m.

Ring til fysioterapeuten mandage kl. 16.00-18.00. Find kontaktoplysninger i næste medlemsblad eller ved at logge ind på 'Min side'.

Patient-til-patient

Vil du gerne tale med en ligesindet om knogleskørhed? Så ring til patient-til-patient telefonen, hvor du kan få hjælp til at håndtere hverdagens udfordringer med knogleskørhed.

Ring tirsdage kl. 10.00-11.30 til Yrsa Korshøj Knudsen fra Aarhus eller Jytte Pedersen fra København. Find kontaktoplysninger i næste medlemsblad eller ved at logge ind på 'Min side'.

Opdateret d. 27. august 2024