Med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden vil danske forskere kortlægge, hvordan man bedst behandler mennesker med osteoporose.
”Som det ser ud i dag, har vi store udfordringer i forhold til at få patienter med høj risiko for knoglebrud i behandling og i forhold til at finde den rette behandling både på kort og lidt længere sigt til at modvirke knoglebrud hos den enkelte patient.”
Det fortæller professor Bente Langdahl, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, der har modtaget 25 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til i samarbejde med kolleger fra hele landet at identificere, hvordan man bedst behandler mennesker med osteoporose.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at op mod 7000.000 danskere har osteoporose, men at størstedelen ikke ved det. Af de 200.000 diagnosticerede er blot 90.000 er i behandling.
”I forskningsprojektet skal vi lave fire forsøg, hvis resultater skal gøre behandlingen på området bedre. Målet er, at personer med osteoporose skal have en langt mere individualiseret behandling, der ikke bare virker på den korte bane, men også vil forhindre antallet af knoglebrud i ti år eller mere,” siger Bente Langdahl.
Forskningsprojektet går under navnet Optimised Long Term Management of Osteoporosis (OPTIMISE) og ledes af en gruppe forskere fra Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Hvidovre Hospital, Aalborg Universitetshospital, Holbæk Sygehus og Sjællands Universitetshospital, Køge i samarbejde med andre hospitaler med forskningsmæssig interesse for osteoporose.
Tre kliniske studier
Forskningsprojektet varer fem år, og i den periode skal forskerne fra de danske hospitaler lave tre kliniske studier samt etablere et nyt register over forekomsten og behandlingen af osteoporose i Danmark.
De kliniske studier skal undersøge, hvordan man bedst benytter det nye lægemiddel Evenity (romosozumab) samt konsekvenserne af behandlingspause med Alendronat efter 3-5 år. Derudover vil forskerne finde ud af, om patienter, der stopper behandling med Prolia, kan undgå knogletab og dermed tilbagefald.
”Vi ved godt, hvordan vi skal behandle osteoporose på den korte bane, men nu får vi viden om, hvad der bedst kan betale sig på lang sigt,” fortæller Bente Langdahl, der også påpeger, at studiet vil gavne de patienter, der er i tvivl om effekten ved deres behandling.
”Mange patienter dropper ud af behandlingen, fordi de ikke rigtig ved, hvor deres behandling er på vej hen. Det kan vi forhåbentlig ændre på ved at have data til at understøtte valg af behandling både i forhold til opstart og på længere sigt,” forklarer hun.
- Det ene kliniske studie har som formål at undersøge, hvordan man bedst benytter Evenity (romosozumab), der er et nyt og meget effektivt lægemiddel mod svær osteoporose. Normalt er patienter i behandling med Evenity i 12 mdr., hvorefter de overføres til en anden behandling, men her vil forskerne undersøge, om det ikke er bedre at behandle med Evenity i seks mdr., derefter en anden behandling i 12 mdr. og så behandling med Evenity igen.
- I det andet kliniske studie skal forskerne undersøge konsekvenserne af behandlingspause med alendronat efter 3-5 år, som er almindelig praksis i dag. Studiet vil både undersøge risiko for knoglebrud hos patienter, der holder pause, i sammenligning med patienter, der fortsætter behandling, risiko for sjældne bivirkninger, hos de patienter, der fortsætter behandling og omkostningerne i forhold til kontrol af patienter, der holder pause med behandling.
- I det tredje kliniske studie vil forskerne finde ud af, om det er muligt at udgå knogletab og dermed tilbagefald hos patienter, der stopper behandling med antistoffet Prolia (denosumab), fordi de har responderet fint på behandlingen. Forskerne vil i studiet lade patienter komme ud af behandling med Prolia via en overgangsbehandling med zoledronat og undersøge, hvordan zoledronat bedst anvendes til dette formål – både akut og på lidt længere sigt.
Ny osteoporosedatabase
Ved siden af de tre kliniske studier vil forskerne sideløbende etablere en database med informationer vedrørende osteoporose i Danmark.
I dag samles data fra DXA-scanningerne, som bruges til at vurdere graden af osteoporose, ikke direkte i registre. I stedet opbevares resultaterne i databaser på de enkelte hospitaler, som udfører undersøgelserne. Men det hører fortiden til, når det nye projekt er færdigt.
”Det er data fra den virkelige verden, som kan supplere resultaterne fra de kliniske studier, så vi også kan vurdere, hvordan det går patienterne, når de ikke indgår i studier, hvor der holdes godt øje med dem og deres knoglehelbred,” siger Bente Langdahl, der mener, at forskningsprojektet samlet set har potentiale til at pege på, hvordan man mere individuelt behandler mennesker med osteoporose på kort og lang sigt.
Novo Nordisk Fondens Non-Diabetic Endocrinology National Thematic Collaborative Grant giver forskere inden for det endokrinologiske felt muligheden for at etablere store forskningsprojekter med samarbejdspartnere i hele landet.
Formålet med bevillingerne er at styrke det kliniske forskningssamarbejde inden for ikke-diabetisk endokrinologi samt Danmarks styrkeposition på den internationale scene, når det kommer til forebyggelse og behandling af ikke-diabetiske endokrinologiske sygdomme.
Denne artikel er baseret på pressemateriale fra Novo Nordisk Fonden.