Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Hver sjette danske mand over 50 år lider af den usynlige folkesygdom knogleskørhed uden at vide det. Osteoporoseforeningen opfordrer til, at flere mænd tester deres risiko og styrker deres knoglesundhed, før det er for sent.

Henrik Mortensen (2. fra venstre) med militærlandsholdet i Cross Country på en træningslejr i Belgien, 1996

Mange regner fejlagtigt knogleskørhed for at være en kvindesygdom. Knogleskørhed rammer da også kvinder tidligere end mænd, men hver sjette danske mand over 50 år har knogleskørhed, viser beregninger fra Osteoporoseforeningen. Kun omkring 30.000 af dem er ifølge Sundhedsdatastyrelsen diagnosticeret, og det efterlader et stort antal mænd med en sygdom, de ikke kender til – og som giver dem øget risiko for knoglebrud og nedsat livskvalitet.

Den tidligere eliteløber Henrik Mortensen er en af de mænd, som opdagede sygdommen på den hårde måde. Han har tidligere lagt ben til terrænløb for militærlandsholdet, men under en løbetur i januar 2020 fik han pludselig voldsomme smerter.

“Jeg måtte nærmest kravle hjem, så ondt gjorde det. Jeg gik til lægen, som først sendte mig til røntgenundersøgelse og kiropraktor, men det hjalp ikke noget som helst. Da røntgenbillederne var klar, viste de to sammenfald i ryggen, altså brud på rygsøjlen. Jeg havde selv tænkt, at smerterne måske kunne skyldes en diskusprolaps, så jeg blev meget overrasket over resultatet,” fortæller Henrik Mortensen.

På knogletest.dk kan man på et par minutter få indikation på, om man har lav, moderat eller høj risiko for at have eller udvikle knogleskørhed
Ulla Knappe, landsformand i Osteoporoseforeningen

En DXA-skanning viste efterfølgende, at den nu 58-årige eks-løber har knogleskørhed.

Test dig selv
Sammenfald i ryggen samt brud på lårbenshalsen og håndleddet er de mest almindelige tegn på knogleskørhed. Sygdommen kan ofte forebygges og behandles, og derfor gennemfører Osteoporoseforeningen i øjeblikket en informationskampagne, så flere kan sætte ind, inden det går så galt som i Henrik Mortensens tilfælde.

“Som led i kampagnen har vi udviklet en online risikotest. På knogletest.dk kan man på et par minutter få indikation på, om man har lav, moderat eller høj risiko for at have eller udvikle knogleskørhed. Testen indeholder en række spørgsmål, som tager udgangspunkt i de mest relevante risikofaktorer for sygdommen, og på den måde håber vi, at flere vil få vished om, hvorvidt de er i risikogruppen;” fortæller landsformand i Osteoporoseforeningen, Ulla Knappe.

En glad og udmattet Henrik Mortensen løb sin personlige rekord på 100 km løb i 2005

Arvelighed og medicin
Når knogleskørhed rammer kvinder, sker det ofte efter overgangsalderen, fordi der opstår ubalance i østrogenniveauet. Det kan medføre øget afkalkning af knoglerne.

I Henrik Mortensens tilfælde er sygdommen med stor sandsynlighed arvet fra moderen trods en sund livsstil. Knogleskørhed er nemlig arvelig i halvdelen af tilfældene, men der findes også andre risikofaktorer, som særligt mænd bør være opmærksomme på.

“I omkring 4 ud af 10 tilfælde af knogleskørhed hos mænd er det underliggende sygdomme eller behandlingen af disse, som giver svækkede knogler. Helt konkret betyder det, at fx mænd med astma, som er i behandling med binyrebarkhormon, er i øget risiko for knogleskørhed, ligesom epilepsimedicin eller antihormonbehandling ved prostatakræft giver en øget risiko,” forklarer landsformand i Osteoporoseforeningen, Ulla Knappe.

Usynlig folkesygdom
Selvom man ikke kan mærke, at knoglerne bliver svækket, inden der opstår brud, kan knogleskørhed blive en invaliderende sygdom. For Henrik Mortensen har de svækkede knogler betydet færre løbeture og et nyt liv, hvor han er nødt til at tage mere hensyn til sig selv end tidligere.

“Jeg må fx ikke bære besværlige genstande i yderpositioner, så når min kone og jeg er ude at handle, kigger folk altså lidt, når det er hende, der bærer de tunge poser op i bilen. Det lever jeg med, men det har været en udfordring for mig at acceptere, at jeg ikke kan det, jeg plejede at kunne,” slutter Henrik Mortensen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har op mod 650.000 danskere knogleskørhed, men langt størstedelen ved det ikke. Det efterlader op mod 500.000 danske mænd og kvinder med knogleskørhed uden at vide det.

Knogleskørhed og følgerne heraf kostede i 2011 det danske samfund 11,6 mia. kr.

Fakta: Det kan du selv gøre

Knoglerne bliver naturligt svagere med alderen. Derfor kan man ikke fra den ene til den anden dag mærke, hvis man får knogleskørhed. Men måske brækker man armen ved at snuble over et dørtrin og finder derved ud af, at knoglestrukturen er for svag.

Skelet og knogler er levende organismer, som udvikler sig igennem hele livet. Op til 30-årsalderen opbygger kroppen knoglemasse, men herefter bliver knoglernes mineralindhold reduceret hvert år med 0,5-1 pct. for både kvinder og mænd - og knoglerne bliver svagere. Det er derfor vigtigt at bygge knoglemasse op i starten af livet med sund kost, der indeholder kalk og D-vitamin, samt motion, som styrker knoglerne. Dette gælder også efter 30-årsalderen, hvor samme tiltag er med til at begrænse knoglernes reduktion.

Rygning og overforbrug af alkohol er også med til at fremskynde knoglernes ellers naturlige nedbrydning, så hvis man vil forebygge knogleskørhed - og en lang række andre kroniske sygdomme - er man godt begyndt ved at kvitte smøgerne og følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for indtag af alkohol.

 

Læs mere og test dig selv:

Kontaktinformation
Ulla Knappe, Landsformand, Osteoporoseforeningen, tlf. 61 69 53 17

Jonathan Hammershøi, Kommunikationsansvarlig, Osteoporoseforeningen, tlf. 21 31 04 24

Henrik Mortensen, tlf. 61 79 18 73

Opdateret d. 21. april 2022