Knogleskørhed (osteoporose) er en sygdom i knoglerne, der skønnes at ramme ca. hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år. Sygdommen har ingen synlige ydre tegn, men svækker knoglerne indefra. Resultatet er porøse og svage knogler, der er så afkalkede og skøre, at de let brækker.
På latin betyder "osteo" knogle og "poros" åbning, hul eller pore. Altså osteoporose - eller knogleskørhed i daglig tale.
Ifølge Sundhedsstyrelsen lever op mod 700.000 danskere – hver 3. kvinde og hver 6. mand – med knogleskørhed i større eller mindre grad. Cirka 200.000 har fået stillet diagnosen. De fleste, op mod 500.000, lever med sygdommen uden at vide det.
Man har ingen symptomer på porøse knogler, idet knogleskørhed ikke forårsager smerter eller andet ubehag, så længe der ikke er opstået brud.
Hvorfor får man knogleskørhed?
Knogleskørhed kan skyldes, at man i ungdommen har opbygget for lidt knoglevæv, eller at man senere i livet har haft et for stort knogletab – eller en kombination af begge dele. Den mængde knogle, man opbygger som ung, afhænger til dels af arvelige forhold.
Faktorer har betydning for knogleopbygning og knogletab.
- livstil
- for lidt kalcium i kosten
- for lidt D-vitamin
- manglende motion
- undervægt
- tidlig overgangsalder (før 45 år)
- tobaksrygning
- undervægt
- manglende motion
- mangel på D-vitamin og kalk (calcium)
- øget skjoldbruskirtelfunktion (hyperthyreoidisme)
- øget biskjoldbruskkirtelfunktion (hyperparathyreoidisme)
- øget binyrebarkfunktion (Cushings syndrom)
- tarmsygdomme med kronisk betændelse ( Morbus Crohn )
- dårlig fødeoptagelse (malabsorption)
- anoreksi
- nerve eller muskelsygdomme med lammelser eller nedsat muskelkraft
- nyresygdomme
- leddegigt
- morbus Bechterew (Bechterew's sygdom)
- KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom)
Der kan desuden opstå lavenergibrud ved visse sygdomme i knoglemarven (myelomatose).
En meget særlig form for knogleskørhed kan i sjældne tilfælde opstå i sidste del af graviditeten eller umiddelbart efter fødslen.
Binyrebarkhormon
Binyrebarkhormon er nødvendig ved behandling af mange sygdomme, hvor behandlingen i sig selv kan modvirke tendensen til knogleskørhed ved at bedre almentilstanden og mindske smerter, så man har større mulighed for at motionere.
Hvis man får prednisolon i doser på 5 mg eller mere per dag, anbefales det, at man får et tilskud af kalcium og D-vitamin for at nedsætte risikoen for knogleskørhed. Er behandlingen længerevarende (mere end tre måneder), bør man få foretaget en knoglescanning. Dette skal gøres for at vurdere, om der er behov for yderligere forebyggende behandling mod knogleskørhed .
Aromatasehæmmere ved brystkræft
Også andre typer medicinske behandlinger kan øge risikoen for knogleskørhed. Mange kvinder med brystkræft bliver behandlet med aromatasehæmmere, som har vist sig at øge risikoen for knogleskørhed. Kvinder i denne behandling bør derfor undersøges for knogleskørhed ved en knoglescanning, og hvis man har knogleskørhed, bør man blive behandlet for det.
