Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Blomkålstærte

Denne tærte er et godt bud på et let og lækkert aftens- eller frokostmåltid.
Der er et godt indhold af kalk både fra mejeriprodukter, og fra grøntsager især hvis der bruges broccoli og porre som fyld.

 

Portionsstørrelse: 4 personer

 

Ingredienser:

Bund
2 spsk. tahin (sesampasta), 35 g
90 g rugmel, grahamsmel, fuldkornshvedemel
eller fuldkornsspeltmel, 1½ dl
90 g hvedemel, 1½ dl
¼ tsk. groft salt
1 æg
5 spsk. vand

Fyld
1 blomkål eller broccoli, ca. 400 g renset
vægt
2 store løg eller 1 stor porre, ca. 200 g
renset vægt
4 æg
100 g skyr
1½ dl minimælk
1½ tsk. groft salt
Peber
Revet muskatnød
75 g revet mild ost, maks. 17% fedt
1 bundt persille, ca. 50 g renset vægt

Tilbehør
5 gulerødder i stave.

 

Fremgangsmåde: 

Bland mel, ¼ tsk. salt, tahin og æg i en skål . Brug evt. en foodprocessor, det er hurtigst. Saml dejen med vand.

Udrul dejen med en kagerulle, så den passer til en form på ca. 24 cm i diameter. Kom dejen i formen. Forbag bunden 10 min. ved 175 grader på midterste ovnribbe.

Del blomkålen i små buketter, skær stokken i tern. Skær løgene i både. Kog blomkål og løg i usaltet vand 5 min. og afdryp det i en sigte.

Rør æg, skyr, mælk, 1½ tsk. salt, peber, revet muskatnød og ost sammen i en skål. Vend blomkål, løg og hakket persille i. Fordel ægge- og grønsagsmassen i tærten. Bag tærten ca. 40 min. ved 175 grader på midterste ovnribbe til den er gylden og gennembagt. Server tærten med gulerødder i stave.

 

 

Opskriften er udarbejdet af  Fødevarestyrelsen: https://foedevarestyrelsen.dk/publikationer/2020/hverdagsopskrifter.

Opdateret d. 17. juni 2024