Knogleskørhed kan have betydning for dit arbejdsliv, daglige aktiviteter og træning. Dette modul tager udgangspunkt i dig, som har haft brud, og du får fysioterapeutens bedste råd og viden til en knoglesund hverdag.
I modul 3A får du viden, praktiske øvelser, inspiration til træning og erfaringer fra fysioterapeut Lene Lebech. Fokus er på, hvordan du hjælper din krop til at leve et aktivt hverdagsliv og forebygger brud gennem træning.
Du vil høre om:
- Hvorfor er en aktiv hverdag og træning vigtig for dine knogler
- Hvordan bevæger jeg mig hensigtsmæssigt i dagligdagen og på arbejde?
- God løfteteknik
- Hvilke sportsgrene og fritidsaktiviteter kan jeg fortsætte med?
- Hvad skal jeg særligt være opmærksom på efter brud?
- Genoptræning efter brud og hjælp til smerter
- Demonstration af relevante hjælpemidler
- Øvelsesprogram til hjemmetræning
Om oplægsholderen
Lene Lebech er fysioterapeut og har specialiseret sig inden for knogleskørhed. Lene rådgiver medlemmer af Osteoporoseforeningen omkring fysisk aktivitet, træning, genoptræning efter brud og hverdagsliv. Lene Lebech er desuden konsulent i Danske Fysioterapeuter, hvor hun bl.a. uddanner fysioterapeuter i behandling af patienter med knogleskørhed. Lene Lebech har selv knogleskørhed.
Program for webinaret
- Velkomst
- Fagligt oplæg
- Pause
- Fagligt oplæg
- Spørgsmål og svar
- Tak for idag
Platform: Teams webinar.
Det er gratis at deltage. Der er max 1000 pladser.
Du vil modtage en mail på dagen med et link til webinaret, når du er tilmeldt.