Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Leder du efter et sted at engagere dig lokalt? Tjek i listen herunder om der er noget for dig. Står din lokalafdeling ikke nævnt, er du altid velkommen til at kontakte alligevel. Dine ideer og engagement er altid velkomment!

Lokalafdeling Roskilde søger ny kasserer
Lokalafdeling Storstrøm søger ny kasserer
Lokalafdeling Vestsjælland søger ny lokalformand
Lokalafdeling Sønderjylland søger ny formand
Lokalafdeling Varde-Billund søger frivillige
Lokalafdeling Randers søger ny lokalformand og kasserer

Er du vores nye formand i lokalafdeling Randers?

Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med knogleskørhed og kan du lide at arbejde organisatorisk for en fælles sag med en god bestyrelse? Så læs med her.

Lokalafdeling Randers har ca. 500 medlemmer og dækker Favrskov og Randers kommuner. Medlemstallet er i vækst, og vores arrangementer og aktiviteter er populære.

Hvem er vi frivillige, og hvad gør vi?

Vi er en velfungerende bestyrelse på 5 personer, der arrangerer ca. 4 foredrag og informationsmøder årligt. Vi mødes ca. 4 gange årligt, hvor vi planlægger, uddelegerer opgaver og udvikler på afdelingens program.

Dit primære ansvar som formand vil være at lede bestyrelsens arbejde - dvs. mødeledelse, uddelegering af opgaver samt mail-posten. Derudover er der praktiske opgaver i forbindelse med aktiviteterne så som lokalebooking og referatskrivning. Bestyrelsen får henvendelser, der skal svares løbende eller tages med på bestyrelsesmøderne til fælles drøftelse.

Hvis du har lyst til at være med, vil du:

  • Få god introduktion til organisationen og indsigt i Osteoporoseforeningens arbejde
  • Få et frivilligjob med mulighed for at bruge din viden og erfaringer til gavn for en vigtig sag mulighed for at opbygge mere viden om osteoporose
  • Få et fællesskab og samarbejde med andre frivillige
  • Få et netværk med formænd i andre lokalafdelinger og spændende formandsmøder

Vi arbejder ud fra Osteoporoseforeningens værdier og overordnede mål, som du kan læse her: https://www.osteoporose.dk/hvem-er-vi/om-os/.

Der er intet krav om antallet af aktiviteter – det kommer helt an på, hvilke ressourcer, interesser og muligheder den enkelte bestyrelse har. Har du lyst til at bidrage lokalt, men ikke nødvendigvis i en ny bestyrelse, vil vi også meget gerne høre fra dig.

Er du nysgerrig?

Har det vakt din interesse, så kontakt os i lokalafdeling Randers Det forpligter ikke, men vi vil gerne høre, om du har ideer eller spørgsmål til opslaget og opgaven.

 Det formelle

Bestyrelsesmedlemmer skal formelt vælges på generalforsamlingen d. 25. februar 2025 og skal være medlem af Osteoporoseforeningen.

 

 

Opdateret d. 24. oktober 2024