Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Ovnbagte spinatpandekager til sprødt og grønt

Det kan tage tid at stå og bage pandekager, og det kræver ofte meget fedtstof. Disse pandekager kan bages i ovnen, men vil du hellere stege dem på panden, kan du selvfølgelig også det.

Fyld i, hvad du har af sprøde, friske grøntsager: rød peberfrugt i strimler, forårsløg i skiver eller hakkede rødløg, tomater i halve, hytteost eller feta, en dåse tun eller en rest fisk eller kød etc.

 

Porsionsstørrelse: 8 stk.

 

Ingredienser: 

250 g friske spinatblade

100 g rugmel

100 g havregryn

¼ l mælk

4 æg

1 tsk groft salt

1 tsk fintrevet muskatnød

 

Fremgangsmåde: 

Blend alle ingredienserne til en tyk grøn masse. Hæld den ud i fire klatter på en bageplade med bagepapir, og fordel den med en ske, så de bliver pandekagetynde. Gentag på en ny bageplade. Bag begge plader ved 200 grader i ca. 15 min. Vend pandekagerne midtvejs.

Pandekagerne smager også godt kolde. Grønne mælkebøtteblade eller skvalderkål kan bruges i stedet for spinat i det tidlige forår, hvis du vil ud at sanke “ukrudt”.

 

Fra bogen ”Rigtig god fordøjelse” af Mette Borre og Anne W. Ravn/Gyldendal