Skræddersyet træning som behandling
Underviser: Tanja Roos
Dette motionshold er højintensitetstræning for alle, der har fået konstateret osteoporose.
Al træning er med individuelle hensyn.
Fysisk aktivitet og øvelser er en vigtig del af behandlingen af osteoporose. Det øger knogle- og muskelstyrke samt forbedrer balancen, så faldrisikoen reduceres.
Den nyeste forskning på området viser, at træningen bør være med høj intensitet og skræddersyet til den enkelte.
På osteoporose-holdet består træningen af:
- Kondition – hop / løb / gang
- Styrketræning af ben-, mave- og rygmuskler
- Balancetræning
- Bevægelighedstræning
Samtidig får du en viden om osteoporose og bliver fortrolig med, hvilken træning, der er relevant for dig.
Magnum Opus udbyder hensyntagende hold ift. osteoporose.
Vær opmærksom på, at instruktørerne har forskelligt uddannelsesniveau på området, så du skal også selv kunne tage et ansvar ift. om der er øvelser, der ikke er gode for dig og din ryg.
Spørg din fysioterapeut med viden om osteoporose eller benyt vores tlf rådgivning, hvis du er i tvivl om øvelserne i relation til DIN situation.