Knogleskørhed (osteoporose) betyder skrøbelige eller porøse knogler og skyldes nedsat knoglestyrke og knoglemængde.
Sygdommen bevirker, at man kan få knoglebrud ved almindelige dagligdags belastninger, eller hvis man falder på gulvet eller jorden (fald i samme plan). Disse brud kaldes 'lav-energibrud' i modsætning til 'høj-energibrud', der kan opstå i forbindelse med trafikulykker, fald fra stige eller fald på trapper.
Overlæge, dr.med. Bente Langdahl fortæller her om brud:
Når man har knogleskørhed, får man lettere knoglebrud i de områder af skelettet, der hovedsageligt er opbygget af knoglevæv, der har en struktur, der minder om natursvamp (trabekulær knogle), og som er omgivet af en tynd skal af kompakt knogle (kortikal knogle). Bruddene sidder hyppigst i underarmene ved håndleddet, i ryggen, i lårbenshalsen, i overarmen ved skulderen, i bækkenet og i ribbenene.
- Underarmsbrud er langt hyppigst hos kvinder og kan optræde allerede fra 50-års alderen. Brud på ryghvirvlerne er ligeledes hyppigst hos kvinder og optræder typisk fra 60-års alderen.
- Brud i lårbenshalsen optræder fra 70-års alderen og stiger herefter kraftigt med alderen. De ses hos begge køn, men optræder cirka 10 år tidligere hos kvinder sammenlignet med mænd. Der opstår 8-10.000 nye hoftebrud om året i Danmark.
- Sammenfald af en ryghvirvel (brud på ryghvirvel) kan give akutte rygsmerter, der kan brede sig bælteformet omkring kroppen. Smerterne kan være meget voldsomme og kræve, at man bliver indlagt og behandlet med stærke smertestillende midler i kortere tid. Hos omkring halvdelen af de personer, der får brud på rygsøjlen, er der få eller ingen akutte symptomer, og kun cirka 10 procent kontakter lægen. Efterhånden som man får brud på flere ryghvirvler, vil man tabe legemshøjden, blive mere rundrygget og maven bule frem. Man kan have kroniske rygsmerter og smerter, fordi de nederste ribben skurrer mod hoftebenskammen. Efterhånden kan man måske ikke længere klare daglige gøremål eller arbejde, der belaster ryggen.
Hvis man endnu ikke har haft brud, men fået påvist knogleskørhed ved en knoglescanning, har man en moderat øget risiko for at pådrage sig et brud. Risikoen er højere jo flere risikofaktorer, og jo lavere knoglemineral indhold, man har. De medicinske behandlinger kan nedsætte denne risiko med cirka 50 procent.
Har man haft et knoglebrud på grund af knogleskørhed, har man øget risiko for at få nye knoglebrud, hvis sygdommen ikke behandles. Risikoen er øget to til otte gange, afhængig af typen af knoglebrud, køn, alder og ens tendens til at falde. Er knoglemængden samtidig betydelig nedsat, kan risikoen være meget forøget. De medicinske behandlinger kan også nedsætte meget høj risiko for nye knoglebrud med cirka 50 procent.
Brud i ryggen kan medføre, at man bliver mere og mere krumbøjet og aftager i legemshøjde. Man kan have vedvarende smerter, som kræver smertestillende medicin, og ens daglige aktivitetsniveau kan blive nedsat, fordi man har smerter og indskrænket bevægelighed.
Der vil ofte være behov for stok eller gangstativ, og mange vil blive afhængige af andres hjælp. 12-20 procent af dem, der får hoftebrud, vil dø inden for det første år efter bruddet.
Omtrent hver 3. kvinde og hver 6. mand vil få et knoglebrud, som skyldes knogleskørhed.