Osteopeni - hvad er det og hvad nu?
Når man har fået foretaget en knoglescanning, kan man komme ud for, at scanningen viser osteopeni. Osteopeni er en let afkalkning af knoglerne, som i nogle tilfælde på længere sigt udvikler sig til knogleskørhed. Overlæge, ph.d Bo Abrahamsen, Holbæk Sygehus og professor ved SDU, fortæller:
Osteopeni er ikke en sygdom, og der vil derfor meget sjældent være grund til medicinsk behandling!
Hvis man er i behandling med binyrebarkhormon (f.eks prednisolontabletter) kan det dog være aktuelt at behandle med medicin mod knogleskørhed, selvom scanningen kun viser osteopeni. Knoglebrud hos prednisolonbehandlede patienter forekommer nemlig allerede ved lette grader af afkalkning af skelettet.
Lav risiko for knoglebrud
Personer med osteopeni har lav risiko for knoglebrud sammenlignet med patienter med knogleskørhed.
Hvis man er en 55-årig kvinde med osteopeni (T-score -1), er risikoen for at få et knoglebrud kun lidt under en en halv procent om året! Det er en ret lav risiko, og der er absolut ikke bevis for, at medicin mod knogleskørhed vil have nogen forebyggende virkning i den situation. Da risikoen for knoglebrud er meget lav, skal man fortsætte med sine almindelige aktiviteter, men prøve at leve sundt, overveje om man indtager tilstrækkeligt kalk og D-vitamin i kosten, begrænse sit forbrug af alkohol og tobak og holde sig i god form.
Hvis man er en 55-årig kvinde med let knogleskørhed (T-score -2.5), er risikoen for brud knapt 1% om året. Risikoen stiger med alderen og er størst, hvis man tidligere har haft knoglebrud. En 80-årig kvinde med tidligere knoglebrud og T-score på -2.5 har således en risiko for brud på omkring 5% om året, men risikoen kan halveres ved medicinsk behandling.
En T-score er et mål for knoglemassen (egentlig knogletætheden, BMD). Jo lavere knoglemassen er, des mere negativ er T-scoren.
Har man en T-score på 0, er ens knoglemasse som hos en person i 30-års alderen (sammenlignes med 30-årig hvid kvinde for begge, da brudrisiko er uafhængig af køn). En T-score på -1 (osteopeni) vil sige, at knoglemassen ligger 12 % lavere end den knoglemasse, de fleste har som 30-årige.
T-score på -2.5 (knogleskørhed) svarer til, at knoglemassen ligger cirka 30 % under værdien hos 30-årige. Det er også muligt at have en positiv T-score. En T-score på +1 betyder blot, at knoglemassen ligger 12 % over gennemsnitsværdien for 30-årige.
Osteopeni er almindeligt
Grafen viser, hvordan T-score udvikler sig gennem livet. Den røde linje er den gennemsnitlige T-score i befolkningen, og den stiplede hvide linje er grænsen for osteopeni (T-score -1.0).
Læg mærke til, at den røde gennemsnitslinje passerer osteopeni-tærsklen allerede ved 55-års alderen. Det betyder, at halvdelen af alle 55-årige har osteopeni ved en knoglescanning, så osteopeni er et fuldstændigt normalt og forventeligt resultat.
Den grå, skraverede del af kurven viser, hvor stor forskel, der er i T-score, ved en given alder. Hvis man f.eks betragter tallene for 40-årige ses, at omkring en fjerdedel har osteopeni, og altså ligger under den hvide stiplede linje.
Betragter man de 75-årige er næsten alle under osteopeni-grænsen.
Hvornår kan scanningen gentages?
Hvornår det er rimeligt at gentage en scanning afhænger af, hvor tæt man ligger på at have knogleskørhed. I langt de fleste tilfælde kan man godt vente 2-3 år med en ny scanning, idet man sjældent falder mere end 0.2-0.3 i T-score på et år.
Har det betydning for tilskud til medicin?
Ja. De danske tilskudsregler for osteoporosemedicin er i det store hele indrettet sådan, at patienter med høj risiko for knoglebrud kan få tilskud til behandling. For patienter, som ikke har haft brud på rygsøjle eller hofte, men alene har andre risikofaktorer, er det derfor en betingelse for tilskud, at en scanning på lænd eller hofte har vist T-score under -2.5. Med andre ord, at scanningen har påvist knogleskørhed. Der gælder dog særlige, lempeligere regler for patienter, som får prednisolonbehandling – her kan tilskud opnås ved en T-score på blot -1 under forudsætning af, at prednisolondosis er over en vis størrelse. Lægen kan oplyse nærmere, og du kan også selv finde yderligere oplysninger på www.medicintilskud.dk.
