Udarbejdet af Osteoporoseforeningen i samarbejde med Ergoterapeutforeningen
Prøv Osteoporoseforeningens Opsporingsguide for borgere over 50 år. Det er et nemt og overskueligt værktøj til at få overblik over risikofaktorer for osteoporose. Opsporingsguiden er udviklet af Osteoporoseforeningen i samarbejde med Dorte With.
Hvor møder man personer med osteoporose?
Ergoterapeuter vil typisk møde personer med opdaget/uopdaget osteoporose på følgende steder ifm:
- De forebyggende hjemmebesøg
- Træning efter Servicelovens §83a
- Ortopædkirurgisk genoptræning efter Sundhedslovens §140
- Hjælpemiddelformidling
Hvordan sker opsporingen?
Ergoterapeuter kan spille en vigtig rolle i opsporingen af personer med osteoporose.
Typisk diagnosticeres personer med osteoporose i forbindelse med, at de er i behandling for en anden problemstilling eller ved klager over rygsmerter uden klar årsag. Ofte vil det første symptom på sygdommen være en fraktur. De hyppige frakturer er collum femoris-fraktur, Colles fraktur og vertebral fraktur (rygsammenfald). Disse frakturer sker typisk ved fald fra samme niveau (lavenergi-frakturer). Rygsammenfald kan vise sig ved højdereduktion (obs. på større højdereduktioner – 4-6 cm og lille costa-crista afstand).
Hvad er risikofaktorerne?
En række risikofaktorer disponerer til udviklingen af sygdommen. Et fokus på disse risikofaktorer kan være med til både at forebygge osteoporose og opspore uopdagede osteoporosetilfælde.
Osteoporoseforeningen har samlet disse risikofaktorer i en opsporingsguide. Uddybning af guidens punkter findes her på siden. Udover denne guide findes også værktøjet FRAX, som kan bruges til at estimere frakturrisikoen for en person over tid.
Findes der én eller flere risikofaktorer bør personen opfordres til at gå til egen læge med henblik på evt. DXA-scanning. Herudover bør osteoporose indtænkes som arbejdsdiagnose fra start af den givne behandling.
Der er flere overordnede faktorer, der påvirker den enkeltes risiko for at udvikle osteoporose:
- Hvis den maksimale knoglemasse er lav
- Hvis det aldersbetingede knogletab er øget
- Hvis knogletabet på grund af overgangsalderen hos kvinder er stort
Disposition for udvikling af osteoporose skyldes delvist et genetisk aspekt, derfor bør der være fokus på, om der findes osteoporose i den nærmeste familie, samt om personens forældre har haft lavenergi-frakturer (efter 50 års alderen).
Det i sig selv at være over 50 år ses også som en risikofaktor.
Kvinder bliver hyppigere ramt af osteoporose end mænd. Dette skyldes oftest menopausens indtræden, hvor faldet i østrogenproduktion resulterer i mindre knogleopbygning og derved potentielt osteoporose. Især kvinder, som har tidlig menopause eller har haft uregelmæssige menstruationcyklusser, er i risiko. Selvom sygdommen hyppigst rammer kvinder, så vil mange mænd også udvikle osteoporose. Da fokus typisk er på kvinder, er osteoporoseramte mænd en underdiagnosticeret gruppe, som man også bør have fokus på.
En række livsstilfaktorer disponerer også til udvikling af osteoporose:
- Rygning
- Alkohol
- Inaktivitet
- For lidt soleksponering/for meget indendørs
I relation til inaktivitet, så vil patienter, der har været indlagt, og immobiliseret heraf, i længere tid også være i større risiko, da knoglerne har brug for vægtbæring for at opretholde deres styrke.
Calcium og D-vitamin er vigtigt for knoglesundheden. Calciummangel kan opstå ved ensidig kost og/eller ved småtspisende. Undervægtige (BMI under 18-20) vil derfor også typisk være i risiko. Dette gælder også personer, som lider af/har lidt af spiseforstyrrelser. Nyere forskning viser desuden, at personer, som spiser vegetarisk/vegansk, er i større risiko for calciummangel end baggrundsbefolkningen. D-vitamin kan både produceres i kroppen og indtages med kosten. Ift. kosten gælder de samme fokuspunkter som for calcium. Kroppens egenproduktion af D-vitamin stimuleres af sollys på huden, og personer, som opholder sig meget indendørs, vil derfor producere mindre. En særlig risikogruppe er derfor også personer, som har tildækket en stor del af deres krop.
Flere sygdomme og medikamenter øger risikoen for osteoporose (enten direkte pga. sygdommekanismen eller pga. behandlingen):
- Leddegidt (reumatoid artritis)
- Tarmsygdomme (malabsorption, laktose/gluten-allergi og inflammatoriske tarnlidelser)
- KOL
- Cancer (obs. behandling med aromatasehæmmere eller antiandrogen-behandling)
- Nyre-, lever- eller stofskiftesygdomme
- Medicinering med binyrebarkhormon (prednisolon eller lign.) som tablet (mere end 5 mg dagligt i 3 mdr. eller længere)