Behandlingen af knogleskørhed indebærer altid en vurdering af kalk- og D-vitaminniveauet. Undersøgelser af danskeres kost viser, at en betydelig del af befolkningen faktisk mangler kalk (calcium) og D-vitamin i kosten og derfor har behov for at øge indtagelsen af kalk og D-vitamin.
Herudover kan behandlingen opdeles i knoglestyrkende og knogleopbyggende behandling.
Den knoglestyrkende behandling kan bruges til alle patienter med knogleskørhed, mens den knogleopbyggende behandling er forbeholdt de patienter, der er hårdest ramt af knogleskørhed.
Kalk og D-vitamin
Kalk og D-vitamin er tæt knyttet sammen, når det gælder knoglernes sundhed. At indtage kalk uden D-vitamin svarer til at servere suppe uden en ske – man får ikke så meget ud af det. Kalk optages dårligt fra tarmen, når der mangler D-vitamin. Der er imidlertid ingen fødevarer, som indeholder begge dele i større mængde. Kalk får man næsten kun fra mejeriprodukter, mens D-vitamin fås fra de såkaldt fede fisk (sild, makrel, laks m.v.) – samt fra solens stråler.
Følgende generelle anbefalinger er gældende per 2021:
Borgere med osteoporose anbefales, at kost og tilskud samlet sikrer et dagligt indtag af 1000-1200 mg calcium.
Borgere i risiko for osteoporose anbefales, at kost og tilskud samlet sikrer et dagligt indtag af 1000-1200 mg calcium.
Personer over 70 år og plejehjemsbeboere anbefales, at kost og tilskud samlet sikrer et dagligt indtag af 800-1000 mg calcium.
Borgere mellem 20-70 år uden risiko anbefales, at kost og eventuelt tilskud samlet sikrer et dagligt indtag af 800 mg calcium.
Har jeg behov for kalktilskud?
Det er let at beregne, om du behov for kalktilskud, da det i høj grad afhænger af, hvor store mængder mejeriprodukt du indtager.
Som tommelfingerregel indeholder:
- 1 dl mælkeprodukt 120 mg kalk (såvel almindelige som syrnede).
- En pæn skive ost indeholder det samme.
- Herudover indeholder en almindelig dansk kost uden mejeriprodukter cirka 300 mg kalk.
Eksempel på beregning af behovet for kalktilskud for en 50 årig, som spiser mælkeprodukter:
| Fødeindtag | Mælkedrikker, 50 år |
|---|---|
| Basiskost: | 300 mg kalk |
| 2 dl skummemælk: | 240 mg kalk |
| 2 dl surmælk | 240 mg kalk |
| 1 skive ost | 120 mg kalk |
| I alt: | 900 mg kalk |
| Behov for tilskud: | Ingen behov |
Eksempel på beregning af behovet for kalktilskud for en 70 årig, som ikke spiser mælkeprodukter:
| Fødeindtag | Ikke-mælkedrikker, 70 år |
|---|---|
| Basiskost: | 300 mg kalk |
| Mælkeprodukter: | 0 mg kalk |
| I alt: | 300 mg kalk |
| Behov for tilskud | 800 - 1000 mg kalk |
Læs meget mere om Kalk
Forbruget af fisk viser en stigende tendens (gennemsnitligt spiser vi fisk én gang om ugen), men alligevel lider mange ældre danskere af mangel på D-vitamin; specielt hvis de ikke færdes udendørs.
Følgende generelle anbefalinger er gældende per 2021:
Borgere med osteoporose anbefales, at kost og tilskud samlet sikrer et dagligt indtag af 20-40 mikrogram D-vitamin
Borgere i risiko for osteoporose anbefales, at kost og tilskud samlet sikrer et dagligt indtag af 20-40 mikrogram D-vitamin
Personer over 70 år og plejehjemsbeboere anbefales, at kost og tilskud samlet sikrer et dagligt indtag af 20 mikrogram D-vitamin
Alle børn over 4 år og voksne anbefales at tage et dagligt tilskud på 5-10 µg D-vitamin i vinterhalvåret.
Følgende grupper anbefales at tage et dagligt tilskud hele året rundt af 10 µg D-vitamin:
- Børn på 0-4 år
- Gravide
- Børn og voksne med mørk hud
- Børn og voksne som bærer en tildækkende påklædning om sommeren
- Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys
Har jeg behov for D-vitamin?
Hvis du er sund og rask, er der som regel ikke behov for at få målt sit D-vitamin tal. I den situation kan du blot følge tabellen. Ellers anbefaler vi, at du taler med din læge om dit behov.
| Dagligt behov for D-vitamin | Sommerhalvåret | Vinterhalvåret |
| Før du fylder 50 år | ca. 10 mikrogram (400 ie) | ca. 20 mikrogram (800 ie) |
| Efter 50-års alderen | ca. 20 mikrogram (800 ie) | ca. 40 mikrogram (1600 ie) |
Læs mere om D-vitamin
Medicinske præparater
Herunder findes oversigt de forskellige typer medicinsk behandling af osteoporose.
Klik her for at se oversigt over forskellige præparaters fordele og ulemper, samt hvordan de tages.
Knoglestyrkende behandling
Den knoglestyrkende behandling virker ved at hæmme aktiviteten af knoglenedbrydende celler. På den måde nedsættes knogleomsætningen, og det aldersbetingede knogletab standses. I de fleste tilfælde kan der måles en stigning i knoglemineralindholdet ved knoglescanning. Det skyldes, at der er en mindre mængde knoglevæv i gang med at blive udskiftet, og at knoglevæv, der ikke udskiftes så ofte, indeholder mere kalk.
Begge dele bidrager til at øge knoglevævets styrke og på længere sigt nedsætte risikoen for at få knoglebrud. For de fleste midlers vedkommende kan der allerede efter et år ses en stigning i knoglemineralindholdet og en halvering af risikoen for nye knoglebrud. Risikoen for knoglebrud forsvinder således ikke helt.
Knoglestyrkende medikamenter omfatter bisfosfonat, denosumab og SERM-præparater. Kvindelige kønshormoner omtales også, men anbefales ikke.
Virkemåde
Bisfosfonater optages af knoglevævet og hæmmer de knoglenedbrydende celler, og der ses en vedvarende effekt af behandlingen udover behandlingsperioden.
Bisfosfonat som tablet
Bisfosfonater skal indtages én gang om ugen (Alendronat, Risedronat, Fosamax, Optinate)
eller én gang om måneden (Ibandronat, Bonviva).
Findes også som brusetablet, som skal indtages én gang om ugen (Binosto).
Forholdsregler
Bisfosfonater er svære at optage fra maven og skal derfor tages fastende om morgenen med et stort glas vand mindst 30 minutter (Alendronat, Risedronat, Fosamax, Optinate) eller 60 minutter (Bonviva) før morgenmad.
For at undgå irritation af spiserøret må man ikke lægge sig ned efter at have taget tabletten, men skal forblive oprejst (siddende eller stående), indtil man har spist morgenmad.
Bivirkninger
Bivirkninger til bisfosfonater er mavesmerter, kvalme, i sjældne tilfælde mavesår og muskel- og ledsmerter og i meget, meget sjældne tilfælde kæbenekrose og atypisk brud på lårbenet.
Effekt
Alendronat, Risedronat, Ibandronat, Fosamax, Optinate og Bonviva har vist at forebygge brud af både ryghvirvler og brud på arme og ben.
Pause
Nogle patienter kan holde en pause med behandlingen efter 5 år med tabletbehandling.
For at kunne holde pause skal følgende betingelser være opfyldt:
- Patienten må ikke have haft brud på ryghvirvel eller hofte
- Patienten må ikke have haft brud i de 5 år patienten har været i behandling
- T-score i hoften skal være bedre end -2.5
Behandlingspausens længde varierer fra patient til patient og afhænger af, hvor hurtigt patienten begynder at tabe knoglemasse igen. Det kontrolleres med blodprøver eller knoglescanning.
Bisfosfonat som indsprøjtning eller infusion
Foruden de nævnte tabletbehandlinger findes der også bisfosfonater, som man får som en indsprøjtning eller en kortvarig infusion (15-30 minutter) i en blodåre (vene) (Ibandronat, Bonviva, Zoledronsyre, Aclasta).
Man får behandlingen henholdsvis hver 3. måned eller én gang om året.
Forholdsregler
Behandlingerne skal gives af læge eller sygeplejerske.
Bivirkninger
Bivirkninger til bisfosfonater, som gives i en blodåre, er influenza-lignende symptomer, første gang man får medicinen. Herudover kan man som ved tabletbehandlingen i sjældne tilfælde opleve muskel- og ledsmerter og i meget, meget sjældne tilfælde kæbenekrose.
Effekt
Bisfosfonater binder sig til knoglevævet og derfor ses en vedvarende effekt af behandlingen ud over behandlingsperioden. Ibandronat, Bonviva, Zoledronsyre og Aclasta har vist at forebygge både brud på ryghvirvler, arme og ben.
Pause
Nogle patienter kan holde en pause med behandlingen efter 3 år med aclasta/zoledronsyre
For at kunne holde pause skal følgende betingelser være opfyldt:
- Patienten må ikke have haft brud på ryghvirvel eller hofte
- Patienten må ikke have haft brud i de 3 år, patienten har været i behandling
- T-score i hoften skal være bedre end -2.5
Behandlingspausens længde varierer fra patient til patient og afhænger af, hvor hurtigt patienten begynder at tabe knoglemasse igen. Det kontrolleres med blodprøver eller knoglescanning.
Kombinationspræparater
Der findes desuden forskellige kombinationspræparater, som både indeholder bisfosfonat (typisk alendronat) og D-vitamin. Fosastad og Fosavance er eksempler herpå.
Virkemåde
Denosumab er et antistof, der neutraliserer et molekyle, der normalt stimulerer dannelse og aktivitet af knoglenedbrydende celler. Dermed forhindrer behandling med denosumab (Prolia) knoglenedbrydning. Densoumab har vist at forebygge brud af både ryghvirvler og brud på arme og ben.
Administration
Denosumab gives som en indsprøjtning under huden hvert halve år.
Bivirkninger
Bivirkninger er sjældne, men irritation på stedet for indsprøjtning er set. Desuden forekommer i meget, meget sjældne tilfælde kæbenekrose og atypisk brud på lårbenet.
Effekt
I modsætning til bisfosfonater er der ikke en vedvarende effekt af denosumab efter ophør med behandling, hvor behandling med denosumab er livslang.
Disse stoffer, der ikke er hormoner, har ikke noget dansk navn. SERM betyder 'østrogen receptor modulerende stoffer'. Til behandling af osteoporose bruges det aktive stof raloxifen.
Virkemåde
SERM-præparater virker ved at påvirke cellernes modtagestationer for det kvindelige kønshormon, østrogen. Her kan de enten stimulere eller hæmme modtagestationerne og derved fremkalde virkninger som østrogen i nogle væv og modsatrettede virkninger i andre.
Effekt
Evista har vist at forebygge brud på ryghvirvler, men det vides ikke, hvordan det virker på andre brud. I modsætning til kvindelige kønshormoner nedsætter Evista risikoen for at få brystkræft.
Forholdsregler
På grund af risiko for at forværre tendensen til hedeture, bør Evista ikke gives de første par år efter overgangsalderen, hvis kvinden har hedeture i forvejen. Det modvirker ikke tørhed af slimhinderne.
I meget sjældne tilfælde kan behandlingen forårsage blodpropper i ben, lunge eller hjerne. Hvis man tidligere har haft en blodprop i benet, lungen eller hjernen eller vurderes at have øget risiko for det for eksempel på grund af høj alder, skal man ikke i behandling med Evista.
Det anbefales af samme grund at holde pause med behandlingen i forbindelse med længerevarende (mere end tre timer) flyrejser og i forbindelse med større operative indgreb, hvor man er sengeliggende. I begge tilfælde anbefales det, at man holder pause fra 14 dage før en planlagt flyrejse eller operation.
Virkemåde
Længere tids behandling med kvindelige hormoner efter overgangsalderen nedsætter risikoen for knogleskørhed, men har også vist sig at øge risikoen for brystkræft og hjertekarsygdomme.
Behandling med kvindelige hormoner anbefales derfor ikke som behandling af knogleskørhed, hvor der findes andre behandlingsmuligheder, men alene til behandling af gener i forbindelse med overgangsalderen.
Knogleopbyggende behandling
For de patienter, der allerede har pådraget sig brud på f.eks. ryghvirvler, findes der knogleopbyggende behandling: Romosozumab og parathyroideahormon-analog.
Virkemåde
Romosozumab (Evenity) virker ved at binde sig til og hæmme et bestemt protein (sclerostin). Dette både øger knogledannelsen og hæmmer knoglenedbrydningen, så knoglerne bliver stærkere.
Administrationsmåde
Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes under huden. Midlet skal indsprøjtes 1 gang om måneden i 12 måneder. Der skal gives 2 indsprøjtninger per gang umiddelbart efter hinanden på forskellige indstikssteder i lår, mave eller overarm. Hvis indsprøjtning glemmes, gives den hurtigst muligt. Der må aldrig gives dobbeltdosis.
Når behandlingen er overstået, skal patienten fortsætte med en af de knoglestyrkende behandlinger for at bevare og yderligere forstærke den knogleopbyggende effekt.
Effekt
Der kan måles en stigning i knoglemineral-indhold i lænden på 13 procent efter 12 måneders behandling. Samtidig nedsættes risikoen for hvirvelsammenfald med 73 procent ift. ingen behandling og 36 procent ift. behandling med alendronat.
Bivirkninger
Almindelige bivirkninger er ledsmerter og forkølelsessymptomer samt overfølsomhedsreaktioner ved indstiksstedet.
Der er desuden set en let øget forekomst af blodprop i hjerte og hjerne hos patienter i behandling med Evenity, og derfor gives behandlingen ikke til kvinder, der allerede har haft blodprop i hjerte eller hjerne eller vurderes at have høj risiko herfor. Dette er dog en sjælden bivirkning.
Forudsætninger for at modtage tilskud til romosozumab
For at kunne få denne behandling skal patienten være kvinde og have haft et brud på skulder, underarm, ryghvirvel, hofte eller bækken inden for de seneste tre år OG en T-score, der er dårligere end –2.5. Behandlingen bliver kun givet på sygehuse.
Denne behandling nedsætter ikke knogleomsætningen, men øger den mængde knogle, der opbygges i forbindelse med knogleomsætningen. Det kan måles som en stigning i knoglemineral-indhold i lænden på 10 procent efter 18 måneders behandling. Samtidig nedsættes risikoen for hvirvelsammenfald med 65 procent.
Behandlingen gives som daglige indsprøjtninger under huden i 24 måneder.
Virkemåde
Biskjoldbruskkirtelhormon-analoger, også kaldet parathyroideahormon-analoger, virker ved at agere som det naturlige hormon, men i andre koncentrationer. Herved virker stoffet knogleopbyggende. Eksempler på præparater er Forsteo, Tetridar, Terrosa og Movymia.
Administrationsmåde
Forsteo tages som en daglig indsprøjtning under huden i låret eller maven i 24 måneder. Langt de fleste lærer selv at indsprøjte Forsteo i hjemmet efter en oplæring.
Når behandlingen er overstået, skal patienten fortsætte med en af de knoglestyrkende behandlinger for at bevare og yderligere forstærke den knogleopbyggende effekt.
Effekt
Forsteo har vist at kunne reducere risikoen for brud på ryghvirvler med 65 procent, og for brud på arme og ben med 50 procent.
Bivirkninger
Bivirkninger kan være almen utilpashed og kvalme, der ofte kan mindskes ved at flytte tidspunktet for indsprøjtningen til umiddelbart før sengetid. Desuden kan behandlingen medføre øget indhold af kalk (calcium) i blodet og knoglesmerter.
Forudsætninger for at modtage tilskud til Forsteo
For at kunne få tilskud til denne behandling skal patienten have et sammenfald af en ryghvirvel, der er opstået inden for de seneste tre år, og en T-score, der er dårligere end –3.
Hvis patienten har flere sammenfald af ryghvirvler, hvoraf mindst et er opstået inden for de seneste 3 år, kan behandlingen gives uafhængigt af T-score. Behandlingen bliver kun givet på sygehuse.
