Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
.Kalk og D-vitamin er basis for al forebyggelse og behandling af osteoporose [1].
Borgere i risiko for osteoporose og som har osteoporose anbefales, at kost og tilskud samlet sikrer et dagligt indtag af
1000-1200 mg calcium og 20-40 mikrogram D-vitamin..

Kalk absorberes i tyndtarmen både ved passiv diffusion og ved aktiv absorption reguleret af D-vitamin. Personer, der har sufficient vitamin-niveau, er således i stand til at absorbere mere kalk [4].

Blandt voksne danskere har hovedparten et kalkindtag, som svarer til de nordiske anbefalinger på 950 mg/dag, mens kun meget få indtager D-vitamin i anbefalet mængde (10 mikrogram/dag). Indtagelse af D-vitamin kombineret med kalk modvirker sekundær hyperparatyroidisme, nedsætter knogleomsætningen og begrænser knogletabet. Derudover styrker D-vitamin muskelfunktionen, hvilket mindsker risikoen for fald og knoglebrud hos borgere med osteoporose [5][6].

En gennemgang (2016) af de foreliggende forsøg viser at risiko for at få et knoglebrud reduceres med 15 % og risiko for at brække hoften nedsættes med 30%, når man får tilstrækkeligt af kalk og D-vitamin. Udover dette er den medicinske behandling mod knogleskørhed ikke så effektiv, hvis borgeren mangler kalk og D-vitamin. Dette er baggrunden for behandling af osteoporose starter med at sikre tilstrækkelig kalk og D-vitamin. Kan kosten ikke dække behovet, tilrådes borgeren at anvende kosttilskud.

Behov og anbefalet indtag af kalk til børn og voksne

Behovet for kalk er ikke det samme for alle aldersgrupper. I Norden er de daglige anbefalinger til børn og voksne [7]:

  • Børn 7-11 måneder: 310 mg
  • Børn 1-3 år: 450 mg
  • Børn 4-10 år: 800 mg
  • Unge 11-17 år: 1150 mg
  • Voksne 18-24 år: 1000 mg
  • Voksne 25-50 år: 950 mg
  • Gravide og ammende: 950 mg
Behov og anbefalet indtag af kalk og D-vitamin til bestemte grupper
Borgere med osteoporose anbefales, at kost og tilskud samlet sikrer et dagligt indtag af
1000-1200 mg calcium og 20-40 mikrogram D-vitamin.Borgere i risiko for osteoporose anbefales, at kost og tilskud samlet sikrer et dagligt indtag af
1000-1200 mg calcium og 20-40 mikrogram D-vitamin.Personer over 70 år og plejehjemsbeboere anbefales, at kost og tilskud samlet sikrer et dagligt indtag af
800-1000 mg calcium og 20 mikrogram D-vitamin. Alle børn over 4 år og voksne anbefales at tage et dagligt tilskud på 5-10 µg D-vitamin i vinterhalvåret.

Følgende grupper anbefales at tage et dagligt tilskud hele året rundt af 10 µg D-vitamin:

  • Børn på 0-4 år
  • Gravide
  • Børn og voksne med mørk hud
  • Børn og voksne som bærer en tildækkende påklædning om sommeren
  • Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys

Anbefalingerne er baseret på vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab.

Øvre sikker grænse:
EU’s Scientific Committee on Food har fastlagt en øvre sikker grænse for dagligt indtag af D-vitamin, som er:

  • 25 µg for spædbørn fra 0 - 6 måneder
  • 50 µg for børn fra 6 måneder - 10 år og
  • 100 µg for børn fra 11 år samt voksne, inkl. gravide og ammende kvinder
Kan kalk og D-vitamin være farligt?

Der er meget få bivirkninger knyttet til at tage D-vitamin tilskud. I praksis ikke muligt at tage så store doser, at det kunne være forbundet med bivirkninger. Kosttilskud af calcium har været mere omdiskuteret og der har været rejst mistanke om at meget store kalktilskud kunne være forbundet med øget risiko for nyresten og hjerte-kar-sygdom. Der er muligvis en let øget risiko for nyresten, når man tager kalk tilskud og holder man sig indenfor de anbefalede doser, er der næppe øget risiko for hjertekarsygdomme.

Opdateret d. 7. oktober 2024