Vertebrale frakturer (sammenfald) eller svær osteoporose (T-score < – 4)
Hos osteoporosepatienter med en ny vertebral fraktur (VF) vil 25 % opleve at få endnu en VF inden for de første 5 år. En sikker risikovurdering kan være en udfordring, idet fraktur og T-score (BMD) ikke entydigt kan sidestilles. Du vil derfor kunne møde patienter med osteopeni, der får en VF, ligesom du tilsvarende i den anden ende kan møde skrøbelige patienter (T-score <-4) uden VF.
Risikovurderingen ved patienter med VF og/eller svær osteoporose:
- HØJ risiko for at påvirke eksisterende fraktur uheldigt og påføre yderligere smerter
- HØJ risiko for yderligere frakturer
- HØJ risiko for funktionstab
- HØJ risiko for muskeltab
.
| “For individuals at moderate to high risk of fracture due to osteoporosis and/or with functional limitations, it is advisable that a physical therapist or accredited exercise physiologist undertake a comprehensive pre-exercise evaluation and prescribe a individualized exercise program that includes fall prevention and spine sparing activities to reduce the risk of vertebral fractures” (Daly, Via, Duckham, Fraser & Helge, 2019). |
.
Fokus er derfor at forebygge yderligere frakturer, yderligere smerter, funktionstab og muskeltab. Med afsæt i patientens øvrige historik opbygges træningen fra lavt niveau, med mulighed for progression.
Til patienter med nye vertebrale frakturer, er det vigtigt at bygge langsomt op gennem helingsfasen, og tage afsæt i en individualiseret vurdering af personens aktuelle og tidligere funktionsniveau ift., om han eller hun har været hverdagsaktiv, træningsaktiv eller er funktionsbegrænset. Dette gælder tilsvarende ved svær osteoporose (T-score < -4)
Først og fremmest er det afgørende, at patienten søges smertedækket, og der veksles mellem aflastende hvilestillinger og smertelindrende aktiviteter. Fokus bør være tryghed i bevægelse med afsæt i følgende elementer:
Smertelindring
- Medicinsk smertelindring har betydning for at kunne opstarte forsigtig mobilisering
- Non-farmakologisk kan varme, is, hydroterapi og forskellige former for el-terapi have en positiv effekt
- Fokus på respiration
- Respirationsøvelser for at øge volumen i thorax og øge cirkulationen
- Instruktion i liggende hvilestillinger, f.eks.
- Sideliggende med en pude mellem knæ og fødder
- Rygliggende med en pude under knæene
- Instruktion i hensigtsmæssig teknik til at vende sig i sengen og til at komme op i/ud af sengen
Let mobilisering med fokus på ekstension
Da inaktivitet nedsætter cirkulationen, har let mobilisering stor betydning for helingsprocessen, ift. at opnå cirkulation i det omkringliggende væv. Let mobilisering virker også i sig selv smertelindrende.
Der kan startes med forsigtige isometriske øvelser og ko-kontraktioner i neutrale udgangsstillinger (hold spændingen i musklen ca. 8 sek. og slap af tilsvarende).
- ”Fang mavemusklerne”. Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget. Løft det ene knæ op mod brystet, pres med modsatte hånd på hhv. inder- og yderside af knæet
- Forberedelse til forflytning og bækkenløft. Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget. Spænd i ballerne, pres lænden i underlaget. Pres evt. også arme/skuldre i underlaget
Herfra kan der fortsættes med ekstenderende øvelser.
- Øvelser hvor skulderbladene samles
- Øvelser hvor armene løftes op til brystet eller over hovedhøjde med det formål at lette trykket på forsiden af hvirvlen
Vejledning i ergonomi og løfteteknik i forbindelse med dagligdagsaktiviteter, herunder evt. inddragelse af hjælpemidler efter behov, så patienten holder sig så aktiv som muligt.
Aktivitet må ikke lede til ubehag eller øgede smerter. Når patienten ikke længere er så smertepræget og kan klare lidt mere aktivitet i hverdagen, kan der startes med øvelser på et modificeret lavt niveau. Kan patienten ikke komme op/ned fra gulv, kan øvelserne gennemføres siddende eller stående. Ved opstart på øvelser på gulv kan det være en fordel med en lænestol eller lignende som støtte.
Eksempler på øvelser:
- Øget mobilisering af columna (helst stående, men kan også udføres siddende)
- Stræk armene og fokuser på ekstensionen
- Inddrag let rotation og let fleksion, under hensyn til hvilket niveau, rygsammenfaldet sidder på
- Liggende ryg og maveøvelser med fokus på opstart af stabilitets- og styrketræning
Rygliggende
- Løft knæene og ’dyp tåen’ mod underlaget – Øvelsen kan progredieres mod cykling i luften
- Husk at presse lænden mod underlaget
- Benene er bøjede og knæene føres fra side til side med let rotation
- Igen med lændepres
- Opstart med lette bækkenløft – Pres arme i underlag for at fremme spænding i ryggen
- Husk forspænding i bækkenbund og glutealmuskulaturen
Vælg rygliggende øvelser, hvor patienten ikke flekterer i ryggen for at undgå smerteprovokation.
Knæ-4-stående:
- Stræk ét ben ad gangen med forspænding fra core
- Øvelsen progredieres til Diagonalløft
Maveliggende
Placér gerne en pude under maven.
- Løft overkroppen med armene nede langs siden. Saml gerne skulderbladene. Kig nedad imens.
- Stående fokus på styrke i benene.
- Squat i modificeret version i form af rejse-sætte sig
- Splitsquat eller lounges
- Multifunktionelle øvelser målrettet mod hverdagsaktiviteter med henblik på at genoprette funktionsniveau og livskvalitet ift. fortsat at være selvhjulpen i dagligdagen. Opdel gerne aktiviteterne i hverdagen som cirkeltræning. Eksempelvis 5-10 min. i en aktivitet og så videre til noget andet.
Har patienten fortsat mange smerter og derved svært ved at holde sig aktiv, kan det overvejes, om patienten kan have gavn af en aktiv rygbandage.
Efter ½ til 1 år kan man forvente, at den vertebrale fraktur har sat sig/er stabil. Hvis patienten funktions-og smertemæssigt også er stabil, kan træningen progredieres mod ”hverdagsaktiv uden brud”.
Fokus bør være på modificerede former for:
- Styrketræning
- Vægtbærende aktiviteter
- Multifunktionel træning
- Balance- og faldforebyggende træning ift. frakturforebyggelse
