Ifølge Sundhedsstyrelsen vurderes op mod 700.000 danskere at have osteoporose. Heraf er 200.000 diagnosticeret med sygdommen, svarende til ca. 3 % af befolkningen. Op mod 500.000 danskere formodes således at have osteoporose uden at vide det [1]. Det store mørketal betyder, at et meget stort antal danskere lever med udiagnosticeret osteoporose. Som fysioterapeut har du et medansvar ift. at kende risikofaktorerne, og du kan bidrage til opsporing og videre udredning af de personer, du ser i forbindelse med dit arbejde. Læs mere om risikofaktorer under afsnittet ‘Opsporing’.
Kort fortalt er osteoporose karakteriseret ved forandringer i knoglevævet, der gør knoglestrukturen mere porøs, hvorved risikoen for fraktur øges. Knoglevæv er levende væv, der stimuleres gennem hele livet ved belastning. Læs mere om skelettets udvikling.
.
Risikoen for at udvikle osteoporose stiger med alderen og er hyppigere blandt kvinder end mænd.
Mænd med osteoporose er derfor en underdiagnosticeret gruppe. |
.
Osteoporosepatienter har en generelt øget risiko for brud. Det gælder i forbindelse med både hverdagsaktiviteter og træning. Da osteoporose rammer et bredt spektrum fra den unge postmenopausale kvinde til den skrøbelige ældre mand eller kvinde, er der behov for en differentieret tilgang til patienten. Tidligere har man været meget restriktiv ift. bevægelser og belastning for osteoporosepatienter. I dag tager man – med baggrund i forskningen – et individualiseret afsæt, og som fysioterapeut kan du bidrage til, at patienten bevarer sit aktivitetsniveau og sin livskvalitet.
 |
Knoglesundhed er et samspil mellem medicinsk behandling, knoglevenlig kost og en fysisk aktiv hverdag. Behandling af osteoporose bør altid involvere alle tre elementer. Du kan læse mere om dette samspil her. |
I mødet med mennesker med osteoporose er det afgørende, at du som fysioterapeut laver en risikovurdering.
Se mere om risikovurdering i afsnittet om træning og fastsættelse af funktionsniveau. |
