En overset folkesygdom
Til trods for at knogleskørhed er en af Danmarks mest udbredte folkesygdomme, er viden om sygdommen desværre stadig meget lille -både i befolkningen og blandt fagfolk. Derfor arbejder Osteoporoseforeningen løbende for at udbrede kendskabet til knogleskørhed. Det gøres bl.a. via informations- og oplysningskampagner.
Kampagne på danske apoteker
Vi sætter fokus på knogleskørhed i samarbejde med Danmarks Apotekerforening. Kampagnen afholdes ifm. Den Internationale Osteoporosedag den 20. oktober og retter sig både til apotekets kunder og medarbejdere.