Den 20. oktober er International Osteoporosedag, og Osteoporoseforeningen gennemfører i den forbindelse en landsdækkende kampagne i samarbejde med Danmarks Apotekerforening og apoteker over hele landet.
I perioden 20. – 27. oktober 2022 uddeler apotekerne kampagnens materialer om knogleskørhed, og mange steder vil frivillige repræsentanter fra Osteoporoseforeningen være til stede – klar til at besvare spørgsmål og gå i dialog med alle med interesse for emnet.
Herudover har Osteoporoseforeningen udarbejdet en ny pjece målrettet farmaceuter og farmakonomer, der skal bidrage til yderligere at styrke apotekerpersonalets viden om knogleskørhed. Skal dit apotek være med? Læs mere og bestil materialer på kampagnens hjemmeside
Coverfoto: Rasmus Baaner