Hvordan stilles diagnosen?

I blodet bestemmes mængden af kalk (calcium), fosfat, magnesium, PTH (biskjoldbruskkirtelhormon), D-vitamin og kønshormoner. Herudover måles blodsænkning, stofskifte, blodprocent, nyrefunktion, leverfunktion samt et stof, der afspejler knogleopbygningen.

Blodprøver kan afdække årsagen
Knogleskørhed kan i nogle tilfælde være en følgesygdom til andre sygdomme. Hvis det er tilfældet, har man sekundær knogleskørhed. Viser scanningsresultatet, at man har knogleskørhed, skal man derfor bede sin læge om at supplere scanningsresultatet med blodprøver, så en eventuel årsag kan findes.

I urin kan måles et protein: NTx, som afspejler knoglenedbrydningen.

DXA-scanning

Knoglescanning, knoglemineralmåling (BMD-måling) og DXA-scanning er alt sammen udtryk for det samme, nemlig en måling af knoglevævets mineraltæthed. Jo højere mineraltæthed, jo stærkere knogler.

T-score
Man bruger den såkaldte T-score som måleenhed for graden af knoglemasse/knoglestyrke. Jo højere T-score, jo bedre. En T-score på 0 betyder, at man har knogler som en ung, rask person, og er den bedre end 0, har man stærke knogler. Ligger T-score mellem minus 1 og minus 2,5, har man osteopeni, som er et forstadie til knogleskørhed. Og er T-score mere negativ end minus 2,5, har man knogleskørhed og ret til knogletabsforebyggende behandling. T-score er en sammenligning med en gennemsnitlig rask hvid kvinde i 30-års alderen (brudrisiko er uafhængig af køn).

DXA-skanningen er også en mulighed for at finde ud af, om en behandling øger knoglevævets styrke og evne til at modstå brud. Det er derfor ikke nok at blive DXA-scannet i forbindelse med diagnosticeringen. Man bør scannes regelmæssigt, mens man er i behandling – som udgangspunkt cirka hvert andet år.

Man skal altså være meget opmærksom på sin T-score. Bed derfor altid lægen om at få en kopi af scanningsresultatet med hjem, så du selv kan følge med i udviklingen i forbindelse med de efterfølgende kontrolscanninger

Hvordan udføres en DXA-scanning
Som udgangspunkt for undersøgelsen foretages højde- og vægtmåling. Du kan beholde dit tøj på, med mindre det indeholder metaldele.

Undersøgelsen tager 10-40 minutter afhængig af hvilket apparatur, der bruges, og hvilke områder af skelettet der skal scannes. Er det en rutineundersøgelse for knogleskørhed scannes lænd og hofter (eller den ene hofte) og scanningen foregår liggende.

Man behøver ikke at faste, men man skal ikke tage kalktabletter den pågældende dag. Resultatet bearbejdes på en computer og er typisk klar efter 10 minutter.

Mængden af røntgen brugt under undersøgelsen fordrer ikke forholdsregler.

Der foretages evt. røntgenundersøgelse af rygsøjlen.

Røntgenbilleder kan bruges til at se, om der er tegn på knoglebrud, sammenfald i ryghvirvlerne eller slidgigtforandringer. Disse forhold kan være en hjælp for lægen, der skal bedømme resultatet af knoglescanningen.

Den vigtigste fordel ved røntgenbilledet er dog, at man kan se et rygsammenfald. Dette kan være vigtigt både for at forstå, hvorfor patienten måske har rygsmerter, men også for at patienten kan få den rigtige behandling. Hvis man har betydelige rygsammenfald, der er opstået inden for de seneste tre år, kan man få tilbudt behandling med knogleopbyggende behandling

Med de nyere knoglescannere kan man også udføre et lavdosis-røntgenbillede af rygsøjlen. Det er ikke helt så godt som et almindeligt røntgenbillede af ryggen, men det vil i mange tilfælde kunne afkræfte tilstedeværelse af rygsammenfald.