På denne side kan du læse om coronavirus (COVID-19) og osteoporose (knogleskørhed).
Hvis du har knogleskørhed, har du ikke af den grund en øget risiko for at blive smittet med ny coronavirus (COVID-19). De fleste patienter med knogleskørhed, der måtte få COVID-19, vil have et forløb af sygdommen, som andre patienter på samme alder, som ikke har knogleskørhed. Dog vil patienter med rygsammenfald, der påvirker lungefunktionen, have en øget risiko for et mere alvorligt forløb.
Det anbefales at følge regeringens generelle anbefalinger for at undgå smitte samt for at følge genåbningen (https://politi.dk/corona/)
Påvirker vaccination mod corona din osteoporosebehandling?
Nej. Ifølge Bente Langdahl, professor, overlæge ph.d., dr.med., Aarhus Universitetshospotal skal man fortsætte sin behandling mod osteoporose uafhængigt af hvornår man får vaccinen mod COVID-19. Læs mere her.
Læs her nedenstående anbefalinger fra Dansk Knoglemedicinsk Selskab med opbakning af foreningens osteoporoseeksperter.
Denosumab (Prolia) og dit immunforsvar
Denosumab er et antistof, men denosumab påvirker ikke dit immunforsvar. Patienter i behandling med denosumab har derfor ikke øget risiko for at få COVID-19 eller for at få et mere alvorligt forløb af sygdommen. Du skal derfor fortsætte din behandling med denosumab.
Undersøgelse og behandling på hospital og hos den praktiserende læge
De fleste hospitaler har aflyst alle ikke-livsnødvendige undersøgelser og behandlinger – det samme gælder hos praktiserende læger. Dette er med henblik på at mindske risikoen for smittespredning for både patienter og hospitalspersonale. Hvis antallet af patienter med COVID-19 bliver ved med at stige, er det vigtigt, at så få læger og sygeplejersker som muligt bliver syge, så de er klar til at hjælpe til med at behandle patienter, der er syge med COVID-19.
Herunder bringes en oversigt over “Hvad kan du gøre” i forskellige typer af kontakt til sundhedsvæsnet
Dit første besøg vedrørende knogleskørhed
I de fleste tilfælde vil få måneders udsættelse ikke påvirke din fremtidige risiko for knoglebrud væsentligt. Hvis lægerne vurderer, at en udsættelse kan have betydning, bør de kontakte dig per telefon eller brev for at aftale, hvad der kan gøres under de nuværende omstændigheder
DXA
I de fleste tilfælde vil en udsættelse på få måneder ikke påvirke din fremtidige risiko for knoglebrud.
Kontrol af behandling
Du skal fortsætte med den behandling, du får. Hvis hospitalet i særlige tilfælde vurderer, at der skal ske ændring i behandling, fx hvis du har fået teriparatid i 2 år, bør de kontakte dig per telefon eller brev desangående.
Behandling med Zoledronsyre (Aclasta)
Zoledronsyre forbliver i knoglerne i mere end 12 måneder. En udsættelse af behandling med zoledronsyre i f. eks. 1-3 måneder øger derfor ikke din risiko for knoglebrud, og dit knoglemineralindhold vil ikke mindskes i væsentligt omfang.
Denosumab (Prolia)
Denosumab er kun i kroppen i ca. 6 måneder. Det er derfor vigtigt at din næste indsprøjtning med denosumab ikke udsættes mere end en måned. Kontakt din læge eller den hospitalsafdeling, der har ansvaret for din behandling, og få en aftale om, hvorledes du får denosumab næste gang.
Medicin, du tager derhjemme
Hvis du får COVID-19 skal du i de fleste tilfælde blive ved med at tage din medicin for knogleskørhed, som du plejer at gøre. Hvis du bliver så påvirket af sygdommen, at du ikke kan tage din medicin, kan du nedenfor se, hvordan du skal forholde dig.
Medicin
Hvis du bliver syg, og ikke kan tage din medicin
Teriparatid
En kort pause i behandling med teriparatid vil ikke påvirke den samlede effekt af behandlingen.
Tabletter (alendronat, risedronat eller raloxifen)
Hvis du er nødt til at springe nogle tabletter over (1-3 uger), vil dette ikke medføre, at effekten af behandlingen mistes. Du kan genoptage behandlingen, når du igen har det godt.
Smertebehandling
Hvis du er i behandling med Panodil eller Ibuprofen, og bliver smittet med COVID-19, skal du som udgangspunkt fortsætte med din smertestillende behandling. Der har været skrevet i medierne, at man skulle undgå ibuprofen, hvis man har COVID-19, men det er der ikke videnskabeligt bevis for.