Enhver, der får stillet diagnosen knogleskørhed, bør få tilbud om at gennemgå et forløb på en osteoporoseskole, der er målrettet mennesker med denne diagnose. Se tilbudene om Osteoporoseforløb/skoler her
Bor du i en kommune, der ikke har en osteoporoseskole, som du kan blive henvist til, eller har du behov for supplerende hjælp eller vejledning, kan du bede din praktiserende læge eller sygehuslæge om en henvisning til en såkaldt afklarende samtale i din kommune.
Den afklarende samtale kommer omkring emner som funktionsevne, hverdagsliv, risikofaktorer og sygdomssituation og sigter mod at give borgere med en kronisk sygdom som fx knogleskørhed et tilbud og et forløb, som er tilpasset den enkeltes særlige behov, præferencer og ressourcer. Et sådant tilbud kan f.eks. omfatte vejledning til kost, motion samt hjælp og hjælpemidler i hverdagen.
Læs mere om muligheden for at få en afklarende samtale på din kommunes hjemmeside eller kontakt din læge. Du kan læse hvad Sundhedsstyrelsen skriver her