Siden den 1. januar har nedslidte kunnet få sikkerhed for en værdig aftræden fra arbejdsmarkedet. Arbejdslivet kan være hårdt for kroppen. Folketinget vedtog derfor i december 2019 en ny lov om seniorpension, som erstatter den tidligere seniorførtidspension. Få mere at vide om seniorpension.
Den nye seniorpension er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, målrettet nedslidte seniorer, der har haft tilknytning til arbejdsmarkedet igennem 20-25 år.
Man kan have ret til seniorpension, hvis man kun har seks år til folkepensionen og på baggrund af sine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til sit seneste job kan påvise, at man maksimalt kan arbejde 15 timer om ugen – uanset branche. Søger man seniorpension, kan der ikke iværksættes indsatser med henblik på at udvikle arbejdsevnen, og man ikke blive henvist til andre typer job.
Seniorpensionen svarer til satserne for førtidspension og er i 2020 på:
- 19.092 kroner/måned til enlige og
- 16.229 kroner/måned til gifte og samlevende.
Beløbet er skattepligtig og er til en vis grad afhængigt af eventuel anden indtægt. Seniorpensionen kan dermed blive nedsat, hvis man selv – eller ens ægtefælle/samlever – har indkomster over en vis størrelse ved siden af.
Det er indtil videre kommunerne, der står for administration og tildeling af seniorpension. Derefter er aftalen, at ATP tager over.
Hvordan får man tildelt seniorpension?
Hvis man mener, at man kan have ret til seniorpension, bør man indledningsvis få lægen til at vurdere ens helbredsmæssige tilstand.
Herefter ansøger man om seniorpension hos sin kommune. Senest seks måneder efter, at kommunen har modtaget ansøgningen, får man kommunens godkendelse eller afslag på sagen, som kommunen da har vurderet ud fra objektive kriterier og lægens vurderinger. Får man afslag, er der mulighed for at klage over afgørelsen senest fire uger efter modtagelsen af afslaget.
Det anslås, at op imod 17.000 borgere vil få glæde af seniorpensionordningen.
