En velkendt og frustrerende hverdagsoplevelse for mange med knogleskørhed. Med lidt omhu er det ikke så svært at få flere kalorier og dermed også flere vigtige vitaminer og mineraler.
Klinisk diætister Anna Ravn, Aarhus Universitetshospital og Kirsten Bønløkke tager her emnet op.
I et land som Danmark, hvor fedmeepidemi nævnes flere gange dagligt i dagspressen, er det næsten ikke til at tro, at en tredjedel af patienterne på danske sygehuse og cirka hver femte ældre i hjemmeplejesektoren lider af underernæring. Mange udskrives fra hospitaler med vægttab uden gode råd om, hvordan de tabte kilo genvindes. Desuden ville mere dialog mellem sektorerne være hjælpsomt for de involverede borgere og fagfolk, for på trods af vores højteknologiske samfund med masser af mulighed for elektronisk og hurtig kommunikation er der meget lidt udveksling af informationer om ernæringstilstand og plan for ernæringsbehandling.
Nedsat appetit og underernæring
Også ude i hjemmene er der mange, der slås med nedsat appetit og underernæring. Begge dele er et overset problem, også blandt mennesker med knogleskørhed, og det kan være meget plagsomt og hæmmende og derved i høj grad påvirke appetitten negativt. Underernæring koster således samfundet milliarder af kroner hvert år, når syge og raske slås for at overkomme at få mad nok til at kunne opretholde et stærkt immunforsvar og et acceptabelt funktionsniveau.
Når man lider af knogleskørhed og måske har svært ved at have kræfter nok til hverdagens opgaver pga. smerter, sygehusindlæggelser og bivirkninger til medicinske behandlinger, kræver det opmærksomhed, omhu og måske hjælp til at få nok at spise. Både smerter og behandling deraf kan give kvalme og nedsat appetit. Er man trist til mode over smerter og tabet af færdigheder, vil det yderligere nedsætte lysten til mad og drikke.
Kostråd, når din appetit er lille
Spis frugt og grøntsager i mindre mængder f.eks. i form af stuvede grøntsager eller grøntsagsmos (gerne frosne grøntsager). Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med fløde.
Spis 1-2 fiskemåltider om ugen samt fiskepålæg flere gange om ugen (gerne hver dag) f.eks. i form af fiskesalater, tun i olie, sild i dressing osv.
Pynt med mayonnaise eller remoulade. Spis forskellige slags fisk. Fed fisk indeholder meget D-vitamin, så frås gerne med den fede fisk.
Grove produkter med f.eks. hele kerner kan undgås. Spis gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Brødtyper som tebirkes, croissanter og butterdejsprodukter indeholder meget fedt, og giver dermed mange kalorier.
Spis grød kogt på mælk med en smørklat ovenpå. Kartoffelmos rørt op med fløde, smør eller æg.
Brug sukker. Meget gerne i form af drikke som koldskål og kakao eller i mellemmåltider som kiks, kager, chokolade, milkshakes, fromage eller is.
Brug meget smør, margarine og olie samt fede mejeri- og kødprodukter. Kom fedtstof i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger af olie/eddike, cremefraiche, fløde eller mayonnaise. Vælg mælkeprodukter og ost med et højt fedtindhold. 45+ ost i tykke skiver. Piskefløde og cremefraiche i sovse og desserter. Revet ost i supper eller oven på anden varm mad. Gerne flødeis og drikke som kærnemælkskoldskål, drikkeyoghurt og kakaomælk med en klat flødeskum.
Lav gerne fars- og æggeretter. Vælg flødeleverpostej, spege- og rullepølse og kødsalater med mayonnaise. Lun en evt. middagsrest til de kolde måltider
Spis lidt og tit - hold øje med vægten. Man kan nemmere spise sig til flere kalorier, når maden ikke fylder så meget. F.eks. indeholder en tallerken med grøntsager ikke ret mange kalorier sammenlignet med et lille stykke chokolade.
Gå på vægten regelmæssigt.
Vand indeholder ingen kalorier og bør derfor kun drikkes i små mængder. Drik sødmælk, kærnemælkskoldskål, juicevarianter med fløde som alle indeholder kalorier og næringsstoffer.
En aperitif og et glas vin til maden kan være en god idé. Kalorierige drikke er nemme ”mellemmåltider”.
– mindst 30 minutter om dagen. Det er vigtigt at styrke musklerne, så de ekstra kalorier ikke kun bliver til fedt på sidebenene.
Den fysiske aktivitet må gerne deles op hen over dagen i f.eks. 3 x 10 minutter. Det kan for nogen gøre det mere overkommeligt.
Mad og drikke til småtspisende bør have et højt indhold af fedt og sukker, som ikke nødvendigvis bidrager med mange andre næringsstoffer. For at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler er det derfor en god idé at supplere med en vitamin-mineraltablet.
Til forebyggelse af D-vitaminmangel anbefaler Sundhedsstyrelsen et tilskud på 20 mikrogram D-vitamin kombineret med 800-1000 mg kalk (calcium) til alle over 70 år. Kosten kan ikke dække D-vitamin-behovet, selvom man spiser meget fed fisk. Har du knogleskørhed, skal du følge din læges vejledning vedr. tilskud af D-vitamin og kalk.
Når man har nedsat appetit, kan det være svært at få dækket energibehovet med kun tre måltider.
Gode mellemmåltider giver vigtige bidrag til det samlede indtag af energi og næringsstoffer i løbet af dagen. Mellemmåltider kan være tørret frugt, kiks, chips, mini-desserter og energirige drikke, eksempelvis kakao og koldskål.
I perioder kan det være hensigtsmæssigt at supplere med et fuldgyldigt, kommercielt ernæringspræparat, som tilskudsdrikke, kulhydratpulvere, proteinpulvere, proteindrikke eller supplerende sondeernæring.
Det er muligt at få tilskud til flere ernæringstilskudsprodukter med en såkaldt grøn recept fra din læge. Læs evt. mere hos Lægemiddelstyrelsen
Spis fedt, sødt og fiberfattigt med god samvittighed
Alle velkendte kostråd om at spise masser af grønt og groft og magert skal skrinlægges, når appetitten er lille, og i stedet skal man give sig selv lov til at spise alt det fede og søde og fiberfattige med mere end god samvittighed. Der skal mange kalorier til i mindst mulig volumen, når appetitten er nedsat og indtaget mere sparsomt end tidligere. Det kan være så provokerende, når man i årevis har lyttet til eksperternes råd, men disse råd gælder raske og meget rørige.
Undersøgelser viser, at det ofte går småtspisende bedst, når de tilsidesætter kostrådene til raske og spiser mad, der er rig på fedt, sukker og med kun lidt fuldkorn og få grove grøntsager.
Retter i Osteoporoseforeningens kogebog: ”Knoglestærk kogekunst” kan gøres rigere på kalorier ved at tilføje eller skifte ingredienser ud.
Prøv f.eks. broccoligratin med tomatsalat. Lav gratinen med sødmælk og server smørsovs til. Bland feta i tomatsalaten
Hvad kan du gøre, hvis du ikke får nok at spise?
Rent praktisk har både udseende, duft, konsistens og smag betydning for, om vi har lyst til at spise maden. Undersøgelser viser desuden, at der glider mere ned, når vi spiser sammen med andre og nødes, uden at føle os alt for pressede. Små, energitætte portioner, der ser så overkommelige ud, at du magter at gå i gang med dem, er vigtigt. Prøv evt. at notere, hvad du indtager, så du får et overblik over, hvornår, hvad og hvor meget du spiser. Dine noter kan du evt. drøfte med pårørende eller fagfolk.
Det er vigtigt, at du får dækket dit energibehov, så du ikke tærer på den muskelmasse, der allerede kan være svækket som følge af nedsat fysisk aktivitet. En nem måde at forene behovet for kalorier og næringsstoffer er at drikke op til 1/2 liter sødmælk eller indtage andre fede mejeriprodukter. Anvend i det hele taget den fedeste udgave af de madvarer, du kan lide og brug godt med fedtstof, piskefløde, chokolade, nødder. Læg vægt på madens udseende, duft, smag, mundfylde, konsistens, temperatur og andre faktorer, som kan påvirke din appetit og mæthedsfornemmelse på forskellige måder. Undgå ensformig mad og drikke uden farve, duft og smag, da det vil nedsætte energiindtaget.
Ylettefromage med frugtsalat. Erstat ylette med ymer og kom ekstra flødeskum i. Mariner frugten i flydende honning eller ufortyndet hyldeblomstdrik.
Mad og drikke med positive og varierede syns-, duft- og smagsindtryk vil ofte medføre, at du vil spise og drikke mere, og dermed forhåbentlig medvirke til at højne livskvaliteten og livslysten lidt.
Fysisk træning er vigtig samtidig med, at du får tilstrækkeligt at spise, da opbygning af muskler kan give lidt fysisk kompensation for svage knogler. Også hyppige ophold udendørs i sommertiden er vigtigt. Ud over tilskud af D-vitamin og evt. kalk kan en almindelig vitamin-mineraltablet være godt.
Diætistvejledning
Hos Osteoporoseforeningens kliniske diætist Kirsten Bønløkke kan du telefonisk få mere individuelle råd og vejledning, når appetitten er lille, og du gerne vil tilgodese dine knogler
Coverfoto: Rasmus Baaner