Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Grønkålssalat med edamamebønner og granatæblekerner

Grønkål er en fantastisk fødevare, som både er rig på fibre og kalk. I denne knoglesunde grønkålssalat er der tilsat sprøde mandler, proteinrige edamamebønner, granatæblekerner og en smagfuld vinaigrette. Hvis du vil forkorte tilberedningstiden, kan du i de fleste supermarkeder finde færdigsnittet grønkål. Opskriften er udviklet af diætisten Mette Borre.

 

Portionsstørrelse: Til 2 personer

 

Ingredienser:

100 g grønkål uden stok

20 mandler, grofthakkede

80 g edamamebønner fra frost (uden bælg)

 

Granatæblevinagrette

80 g granatæble, kerner og saft

1/4 dl koldpresset rapsolie

1 citron, herfra 2-3 spsk. citronsaft og 1 tsk. reven citronskal

½ spsk. sirup

Salt

 

Fremgangsmåde:

Skær stokken fra grønkålen og hak den groft.

Blancher kålen i kogende vand i ca. 1 minut.

Kom den i et dørslag og skyl den straks med koldt vand. Slyng derefter kålen fri for vand.

Hak mandlerne groft og rist dem på en tør pande og køl dem af.

Skær granatæblet over og tag kernerne ud i en skål sammen med saften. Sigt derefter kernerne fra og kom saften i en ny skål.

Pisk rapsolie, citronsaft og citronstrimler ned i saften. Smag til med sirup og salt.

Bland grønkålen og de optøede edamamebønnerne med dressingen og anret den på et fad med granatæblekernerne. Pynt med mandler.

Vær opmærksom på, at der ikke følger saft med, hvis du køber granatæblekerner i løs vægt.

Opdateret d. 7. marts 2024