Havre-hirsegrød med et strejf af citron
Denne lækre morgengrød er et sundt og nærende måltid, der både giver dig fibre og en dejlig mæthedsfornemmelse, der varer længe. Derudover er der masser af kalk fra mælk, havregryn og mandler. Opskriften er udviklet af diætisten Mette Borre.
Portionsstørrelse: 2 personer
Ingredienser:
2 dl grovvalsede havregryn
1 dl hirseflager
4 dl minimælk
10 grofthakkede mandler
2 dl vand
2 tsk. reven skal af økologisk citron
1 knivspids salt
1 tsk. ahornsirup eller rørsukker
Fremgangsmåde:
Kom havregryn, hirseflager, mælk og vand i en gryde og bland det sammen.
Kog grøden i 5-8 minutter ved svag varme.
Smag til med revet citronskal og salt, når grøden er kogt færdig. Server med ahornsirup eller rørsukker. Kan også serveres med rosiner og pyntes med citronmelisse.