Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Karrysuppe med ananassalsa og poppede vilde ris

De poppede vilde ris er mest for sjov og for at få et drys, der knaser lidt. Almindelige ris dur ikke til at poppe. Du kan udelade dem og i stedet servere ristet rugbrød til suppen. Server en rest suppe til forret i små glas med en lille ske, eller drik den som shot.

 

Portionsstørrelse: Hovedret til 4 personer

 

Ingredienser:

SUPPE

1 tsk rapsolie

2 tsk karry

1 groftrevet persillerod (ca. 100 g)

3 zittauerløg i grove stykker (ca. 200 g)

1 skrællet æble i mindre stykker (ca. 100 g)

1 liter vand

150 g tørrede røde linser, skyllede

1½ dl yoghurt 2%

2 tsk groft salt (erstat evt. salt med grønsagsbouillon for mere smag)

Poppede

vilde ris

 

POPPEDE VILDE RIS

2 spsk. vilde ris

1 tsk rapsolie

et nip salt

Ananassalsa

 

ANANASSALSA

¼ skrællet ananas i små tern (ca. 200 g) (eller æble, mangofrugt eller nektarin)

1 persillerod i små tern (ca. 100 g)

2 spsk. finthakket rødløg

1 spsk. finthakket rød chilipeber

2 spsk. hakkede friske basilikumblade (eller mynte)

1 spsk. flydende honning

¼ tsk groft salt

 

Fremgangsmåde:

Lad olien blive varm i en tykbundet gryde. Kom karry i og lad det bruse af. Svits persillerod, løg og æble i ca. 1 min. Tilsæt vand og linser. Kog blandingen ved svag varme og under låg i ca. 20 min. Blend suppen, til den er helt glat. Varm suppen godt igennem og tilsæt ekstra vand, hvis den er for tyk. Smag karrysuppen til med salt og peber.

Ananassalsa: Vend ananas og de øvrige ingredienser sammen. Stil ananassalsaen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til. Poppede ris: Kom ris og olie i en lille tykbundet gryde. Rist de vilde ris først ca. 1 min. ved kraftig varme og derefter ca. 2 min. ved jævn varme. Hæld de vilde ris ud på et stykke køkkenrulle og drys dem med salt.

Server karrysuppen med ananassalsa og poppede vilde ris til.

Suppe bliver mere festligt, når du serverer “noget på toppen”. Og vores smagsløg elsker variation, så suppen kan serveres med et nyt drys i morgen – croutoner, krydderurter, finthakkede gulerødder eller en rest fisk, der lige kan svitses på panden med løg og hvidløg.

Mundfornemmelsen bliver også god, når den bløde suppe møder det sprøde – fx finthakkede rå grøntsager eller ristede rugcroutoner. Både variation i smag og konsistens er med til at give mæthed, så du ikke behøver en overfyldt mave for at føle dig ordentligt mæt.

 

© Opskrift og tekst af Anne W. Ravn, klinisk diætist og forfatter