Kartoffel-porresuppe med røde linser
Suppe passer godt til de kolde efterårs og vintermåneder.
Denne suppe er indeholder mange grove grøntsager som er rige på kalk og kostfibre. Desuden er der linser i, som både giver mæthed og vigtige proteiner. Mælken i suppen bidrager også med kalk til knoglerne.
Portionsstørrelse: 4 personer
Ingredienser:
400 g kartofler eller jordskokker, renset
vægt
2 persillerødder, 3 gulerødder, ¼ rodselleri
eller 1 hokkaidogræskar, 200 g
renset vægt
2 porrer eller 3 store løg
1½ spsk. olie
2 spsk. æble- eller hvidvinseddike
6 dl hønse- eller grøntsagsbouillon
2 dl vand
125 g tørrede røde linser
4 dl minimælk
½ tsk. groft salt
peber
Pynt
2 spsk. persille
4 tsk. olie, fx. olivenolie eller koldpresset
rapsolie
Tilbehør
400 g fuldkornsbrød eller brød med fuldkornslogo
eller nøglehulsmærket
Fremgangsmåde:
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Skræl persillerødderne og skær dem i tern. Rens porrerne og skær dem i skiver. Svits kartofler, persillerod og porrer i olie i en gryde. Tilsæt eddiken og kog op. Kom bouillon, vand og røde linser ved. Kog det sammen ca. 20 min.
Mix suppen jævn i en blender eller foodprocessor eller brug en stavblender. Kom mælken i og varm suppen op under omrøring. Smag suppen til med ½ tsk. salt og peber. Server suppen dryppet med en blanding af persille og olivenolie og brød.
Tip!
I stedet for de tørrede røde linser kan du bruge 1 dåse kikærter. Kom dem i en sigte, skyl og afdryp dem. Kom kikærterne i suppen sammen med bouillonen.
Opskriften er udarbejdet af Fødevarestyrelsen: https://foedevarestyrelsen.dk/publikationer/2020/hverdagsopskrifter.