Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Salat af rødbeder med feta

Tænk i farver, når du laver en salat, for vi spiser meget „med øjet“. Tone i tone kan være smukt, det vil f.eks. sige flere forskellige grønne farver. Men kontraster kan også være flotte, f.eks. guleroden op mod rødbeden. Et lille grønt drys gør ofte underværker både for smag og udseende.

 

Portionsstørrelse: Hovedret til fire

 

Ingredienser:

1 kg kogte rødbeder i tern

1 tsk olivenolie (eller rapsolie)

2 spsk. balsamicoeddike (blomme-, hindbær eller rødvinseddike er også godt)

friskkværnet peber

1 tsk. sennep

1 spsk. sukker

1 tsk groft salt

100 g skyllede blandede babysalatblade (rucola eller feldsalat kan også anvendes)

2 gulerødder i små tern

1 spsk. grofthakkede valnøddekerner (prøv også med mandler eller hasselnødder)

100 g groft smuldret feta

50 g svesker i strimler

Tilbehør: 100 g groft brød

 

Fremgangsmåde:

Kog rødbederne så de har lidt bid. Gnid skindet af og skær rødbederne i tern. Kom dem i en skål og vend olie, sennep, sukker, eddike, salt og peber i. Læg en rede af salatblade i et stort fad. Fordel de lune eller kolde rødbeder i fadet og pynt med gulerødder, valnødder, feta og svedsker. Spis rødbedesalaten med brød til.

 

Rødbedesalaten kan også bruges som tilbehør til f.eks. stegt fisk. Her kan du evt. udelade feta og valnødder. Lav evt. dobbeltportion så du har til madpakken eller til frokost til flere dage. Salaten kan også serveres til brunch.

 

© Opskrift og tekst af Anne W. Ravn, klinisk diætist og forfatter