Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Tre bønner med bid

Tilbehør til to personer - server til fisk og evt. en skive rugbrød/kartofler og en kold sovs af yoghurt rørt op med salt, peber og et nip sukker. 

 

Ingredienser: 

SALAT

125 g grønne bønner

125 g frosne edamamebønner

½-1 dåse røde kidneybønner

1 lille finthakket rødløg

1 fed finthakket hvidløg

 

DRESSING

1 spsk olie

saften af ½ citron

lidt honning

evt. lidt salt

friskkværnet peber

 

Fremgangsmåde: 

GRØNNE BØNNER (haricots verts) er egentlig umodne, friske bælge med frø. De indeholder stoffet lektin, som kan give mavepine, så giv dem et let opkog inden spisning – også de frosne. Kog en større portion grønne bønner ad gangen, så du har ekstra. Overhæld dem med koldt vand, så de bevarer deres friske, grønne farve. De holder sig nemt i en boks i køleskabet i en uge og smager også godt på en pålægsmad eller som kolde snacks med en smagfuld dip.

Du kan også have en pose snacktomater og dampede bønner med som snack, når du er af sted. Spiser du grøntsager i løbet af dagen, er det nemmere at undgå at småspise alt det, du måske har sat dig for at spare på eller undgå – formiddagsbrød, eftermiddagskage, impulskøb etc.

 

TIP: Grønne bønner med tomater

Vend 400 g dampede bønner, 250 g cherrytomater i halve, 50 g hakkede soltørrede tomater, 1 rødløg i små tern sammen og smag til med salt og peber.

De grønne bønner kan også bruges i gryderetter eller vendes med presset hvidløg og en olie-eddikedressing.

 

© Opskrift og tekst af Anne W. Ravn, klinisk diætist og forfatter