En del af Osteoporoseforeningens medlemmer har spørgsmål om fermenteret rødkløverekstrakt som behandling mod knogleskørhed.
Fermenteret rødkløver bliver ofte omtalt som et godt alternativ til almindelig medicin mod knogleskørhed (osteoporose). Senest den 7. oktober, hvor man som Go’ Morgen Danmark-seer kunne blive fristet til at tro, at fermenteret rødkløver kan erstatte mere veldokumenterede lægemidler mod sygdommen. Desværre er virkeligheden ikke helt så positiv.
Ifølge professor, overlæge ph.d., dr.med. Bente Langdahl, Aarhus Universitetshospital, skal man nemlig ikke lade sig friste til at lægge medicin mod knogleskørhed væk til fordel for fermenteret rødkløverekstrakt.
”Generelt skal man tale med sin læge om, hvad man kan forvente af effekter og eventuelle bivirkninger ved de forskellige behandlinger. Der er forskel på et lægemiddel mod knogleskørhed, det vil sige medicin, man kan få på recept eller får udleveret på sygehuset, og på kosttilskud eller fødevarer med medicinsk effekt såsom fermenteret rødkløverekstrakt,” siger Bente Langdahl, der også sidder i Osteoporoseforeningens landsbestyrelse. Hun fortæller yderligere:
”En læge vil give behandling med lægemidler, der er velundersøgt for både effekt og mulige bivirkninger med tests på den rigtige patientgruppe og i tilstrækkelig lang tid til at det giver mening i forhold til en kronisk sygdom som knogleskørhed. Lægen vil derfor kunne give klare svar på, hvad man kan forvente ved en given behandling.”
Nedenfor forsøger Bente Langdahl at nuancere debatten om fermenteret rødkløverekstrakt ud fra nogle af de spørgsmål, som vi i Osteoporoseforeningen hører fra vores medlemmer.
Hvad er der evidens for?
I TV-indslaget den 7. oktober kunne man få den opfattelse, at fermenteret rødkløverekstrakt kan forebygge knogleskørhed – en påstand, som også fremgår på en hjemmeside, hvor det er muligt at købe midlet. Ifølge Bente Langdahl skal man dog være opmærksom på, hvad der faktisk er viden om.
”Medicinske behandlinger mod knogleskørhed skal testes på flere tusinde personer med sygdommen, inden de kan godkendes som lægemiddel. Eksempelvis blev Alendronat testet på over 4.000 personer, og Prolia på mere end 7.000 med knogleskørhed. Hvad angår fermenteret rødkløverekstrakt, så er det seneste studie foretaget på blot 78 kvinder, som ikke havde knogleskørhed (osteoporose), men osteopeni, hvilket er forstadiet til knogleskørhed,” siger hun og fortsætter:
”Forskellen på knogleskørhed og osteopeni er ikke blot, om T-score er større eller mindre end -2,5. Udover at der er mindre knoglevæv hos personer med knogleskørhed, så er opbygningen af knoglevævet også forringet. Vi ved fra afprøvninger af lægemidler, at ikke alle lægemidler, der kan forbedre knoglemasse, også kan forbedre knoglestrukturen tilstrækkeligt til at forebygge knoglebrud. At sige, at knogleskørhed kan forebygges og behandles med fermenteret rødkløverekstrakt kan på en måde sammenlignes med at sige, at behandling af halsbetændelse også altid vil kunne kurere en lungebetændelse. Det kan man ikke vide, før man har undersøgt behandlingen på patienter med lungebetændelse. Tilsvarende er der heller ikke tilstrækkelig evidens til at sige, at fermenteret rødkløverekstrakt kan forebygge og behandle knogleskørhed. Undersøgelsen med de 78 kvinder viste, at fermenteret rødkløverekstrakt over en kort periode på 12 måneder kan bevare knoglemassen, men i modsætning til effekten af alle de godkendte lægemidler til behandling af knogleskørhed forbedres knoglemassen ikke.”
Hvad så nu?
Det er velkendt, at forskellige medicintyper kan medføre visse bivirkninger. Derfor forstår Bente Langdahl godt, at man kan blive fristet til at søge nye muligheder, hvis bivirkningerne bliver svære. Hun minder dog om, at man bør søge råd hos en læge, hvis man overvejer nye behandlingsmuligheder, da der ofte vil være andre velundersøgte og godkendte behandlinger at få i stedet for den behandling, som er mistænkt for at forårsage bivirkningerne.
”Jeg forstår godt at det er nærlæggende at tro, at bivirkningerne altid skyldes den medicinske behandling, hvis man oplever nye symptomer eller tegn på bivirkninger. Det kan også være tilfældet, men der kan også være andre årsager til symptomerne. Eksempelvis kan livsstil eller livssituation såsom overgangsalder spille ind. Derfor vil jeg gerne understrege, at man bør tage sine spørgsmål med til sin læge for at få svar. Man bør ikke lytte ukritisk til de historier, som medierne sommetider bringer, eller som man måske læser på sociale medier,” siger hun.
Med en afsluttende bemærkning fortæller Bente Langdahl, at hun håber, at man som knogleskør i behandling vil være åben for de eksisterende veldokumenterede behandlingsmuligheder:
”Jeg har naturligvis ikke noget imod at der udvikles nye behandlinger til forebyggelse og behandling af knogleskørhed, som for eksempel rødkløverekstrakt. Men disse skal undersøges ordentligt både i forhold til effekt og bivirkninger. Rødkløverekstrakt er ikke godkendt til forebyggelse og behandling af knogleskørhed, da der ikke er evidens herfor. Det vil kræve større og længerevarende studier. Så går man med overvejelser om at udskifte godkendt behandling af knogleskørhed med rødkløverekstrakt, bør man lade lægens vurdering og anbefaling indgå i overvejelserne, inden man træffer en beslutning.”
Medlemmer af Osteoporoseforeningen kan desuden søge lægefaglig rådgivning hos foreningens lægetelefon, som er åben for henvendelser torsdage mellem kl. 16.00 og 18.00.