Stillede du et spørgsmål under foreningens online-diætistforedrag, som klinisk diætist Kirsten Bønløkke ikke nåede at besvare?
Kirsten Bønløkke, klinisk diætist i Osteoporoseforeningen, holdt mandag d. 8. marts online-foredrag om kost og knogleskørhed.. Mange af de 350 deltagere stillede spørgsmål i chatten undervejs, men ikke alle nåede at blive besvaret.
De mange gode spørgsmål skal dog ikke gå til spilde. Vi har derfor samlet spørgsmålene – og Kirstens svar derpå – herunder.
Klik på det spørgsmål, du gerne vil læse svaret på.
Det er muligt at spise sig til 1200 mg kalk om dagen og samtidig følge kostrådene. Det vil dog kræve en god indsigt i de kalkrige fødevarer, og det vil kræve, at man tænker dem med i alle måltider.
For at opnå 1200 mg kalk vil det for de fleste være nødvendigt, at mejeriprodukter indgår dagligt.
For at øge sit kendskab til madens indhold af kalk, kan jeg foreslå Osteoporoseforeningens kogebøger, som på de bagerste sider indeholder en oversigt over kalkindholdet i de mest almindelige fødevarer. Værdierne er hentet fra: https://frida.fooddata.dk/, hvor I også selv kan søge på fødevarers indhold af kalk og andre næringsstoffer.
Læger kender til knogletabet omkring overgangsalderen, men det er langt fra alle, der gør deres klienter opmærksomme på Sundhedsstyrelsens anbefaling om kalktilskud til alle i øget risiko for knogleskørhed uanset alder. Kvinder i og efter menopausen hører under den kategori.
D-vitamin | Kalk | |
Voksne over 70 år | 20 µg | 800-1000 mg |
Plejehjemsbeboere | 20 µg | 800-1000 mg |
Alle i øget risiko for knogleskørhed uanset alder | 20 µg | 800-1000 mg |
Osteoporoseforeningen har et stort ønske om, at lægerne ved en konsultation, spørger både mænd og kvinder omkring 50-årsalderen, om der er knogleskørhed i familien og samtidig spørger ind til de andre kendte risikofaktorer, bl.a. om man får nok kalk og D-vitamin.
Undersøgelser har gang på gang vist, at den danske befolkning ikke har behov for at tage en multivitamin. Der kan være undtagelser, som småtspisende, visse mave-tarm sygdomme, o.a.
D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin og ses kun i animalske fødevarer og følger fedtet i maden. Der er en enkelt undtagelse, og det er svampe. Svampe udsat for solens UVB-lys danner en lille smule D-vitamin. Der er altså ikke D-vitamin i div. nødder og kerner.
Sygdom i tarmen med malabsorption som fx cøliaki samt leversygdom og nyresygdom kan påvirke evnen til at optage og danne D-vitamin.
Osteoporosepatienter anbefales et dagligt indtag af kalk på 1200 mg dagligt. Her kigger man på: Hvad indeholder kosten ca. af kalk, og hvad skal der så suppleres med af ekstra kalk som tilskud for at opnå 1200 mg?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, for at forbygge knogleskørhed og nedsat muskelstyrke, særlige befolkningsgrupper at tage et dagligt kosttilskud med D-vitamin eller D-vitamin kombineret med kalk:
Anbefalinger om kosttilskud med D-vitamin kombineret med kalk:
D-vitamin | Kalk | |
Voksne over 70 år | 20 µg | 800-1000 mg |
Plejehjemsbeboere | 20 µg | 800-1000 mg |
Alle i øget risiko for knogleskørhed uanset alder | 20 µg | 800-1000 mg |
Får man meget kalk gennem maden, kan kalktilskud sættes ned til 400-500 mg.
Alle optager kalk fra mad eller kosttilskud. D-vitamin danner et transportvitamin i tarmen, der får kalken fra tarmen over i blodbanen.
Der er forskel på, hvor godt vi optager kalk fra forskellige fødevarer, ligesom der er forskel på den mængde kalk, vi optager fra de forskellige typer kalktilskud.
Vi optager f.eks.:
- Ca. 29 % af den kalk der er i mælk
- Ca. 40 % af den kalk der er i grønkål
- Ca. 10 % af den kalk der er i spinat (pga. oxalsyre)
- Ca. 27 % af kalken i calcium carbonat
- Ca. 35 % af kalken i calcium citrat
Unikalk, sammen med mange andre kalktilskud, indeholder calcium carbonat, som svarer til kridt, der er et mineral. Det er ikke et syntetisk produkt. Når man tager et produkt med calcium carbonat, skal man altid huske at tage det sammen med mad, da mavesyre produktionen skal i gang, for at det kan optages.
*Når vi spiser sundt og varieret til måltiderne, får kroppen tilført mange forskellige vitaminer, mineraler, fedtstoffer og proteiner, der alt sammen spiller sammen, så vi udnytter vores mad og kosttilskud bedst muligt.
Se ovenstående besvarelse*
Man kan sagtens dele sin kalktablet, så man kun tager halvdelen, f.eks. 200 mg.
Kollagen er dukket op i de seneste år som et nyt spændende tilskud til såvel knogler som hud, led og tarm.
Mig bekendt findes der ingen kontrollerede studier, der viser effekt af kollagen på knogler.
Som diætist kan jeg først og fremmest anbefale en sund og varieret kost. Spiser man primært efter kostrådene, altså får noget fra alle fødevaregrupper, er man godt dækket ind, hvad alle vitaminer og mineraler angår, samt fedt, protein og kulhydrater, som er grundlaget for at kroppen kan fungere, reparere og vedligeholde, som den skal.
D3 vitamin er det eneste vitamin, som danskere kan komme i mangel af, da det er svært at få dækket gennem maden alene. Dog ses mangel på jern hos børn og unge i kraftig vækst samt menstruerende kvinder.
De foreløbige undersøgelser herhjemme har vist en sparsom effekt på knoglemassen.
Men muligvis kan knoglekvaliteten øges og derved reducere forekomsten af brud.
Vi venter stadig på de endelige resultater af de danske studier. Se mere her.
I de nye officielle kostråd hedder det:
Varier dine måltider med æg, fx et par gange om ugen. 2 æg om ugen er passende i en planterig og varieret kost.
Æg fra mindre besætninger med udegående høns og æg fra hobbyhøns kan have et forhøjet indhold af dioxin. Hvis du gerne vil købe æg fra gårdsalg, er det derfor en god idé at købe æg fra forskellige gårde suppleret med æg fra supermarkedet. Du bør ligeledes supplere dine hjemmeproducerede hønseæg med indkøbte æg.
Du må gerne spise æg flere gange om ugen, medmindre du har det, man kalder Familiær hyperkolesterolæmi (arveligt forhøjet kolesterolindhold).
Der er den samme mængde kalk i laktosefri mælkeprodukter, som der er i andre mælkeprodukter.
Medlemmer af Osteoporoseforeningen kan inden længe se eller gense Kirsten Bønløkkes foredrag om kost og knogleskørhed samt foredraget om risiko, forebyggelse og behandling af knogleskørhed af Jens-Erik Beck Jensen, overlæge på Hvidovre Hospital, via Osteoporoseforeningens hjemmeside.
Endnu ikke medlem? Klik her for at sikre dig adgang til foredragene