Knogleskørhed koster samfundet 15 milliarder kroner om året

Det er meget overraskende, at sygdommen er så dyr, udtaler sundhedsøkonom, som står bag helt nyt studie. Det kalder på bedre forebyggelse. De patienter, der først bliver opdaget ved et alvorligt brud, er nemlig de dyreste

Sundhedsøkonomer ved Syddansk Universitet og danske osteoporoseeksperter har netop publiceret et forskningsstudie i det anerkendte tidsskrift Osteoporosis International, som viser, hvor store omkostninger samfundet har til patienter med knogleskørhed sammenlignet med danskere uden sygdommen. I alt er 600.000 danskere inkluderet i projektet.

”Vi har identificeret 300.000 patienter med knogleskørhed og knoglebrud forårsaget af knogleskørhed, og vi har fulgt deres færden i sundhedsvæsenet gennem 20 år, eller fra de har fået diagnosen, og indtil de er blevet 90 år,” forklarer Marie Kruse, lektor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Hun er medforfatter på den nye publikation.

Forskerne har regnet på sundhedsomkostninger i bred forstand, såsom udgifter til medicin, besøg hos egen læge, hospitalsbesøg og indlæggelser. Derudover også udgifter i den primære sektor forbundet med rehabilitering, hjemmehjælp, hjemmesygepleje og plejehjem. Og for gruppen under 66 år også tabt arbejdsfortjeneste.

Alder betyder noget
Samlet set viser studiet, at omkostningerne for en patient med knogleskørhed er omkring 23.000 kr. højere om året end for sammenlignelige danskere uden knogleskørhed. Det er et gennemsnitstal på tværs af aldersgrupper.

”Jo ældre man er, jo mere koster man. Det er helt naturligt og uafhængigt af sygdom. Men forskellen er alligevel større, når vi ser på danskere med knogleskørhed. Omkostningerne stiger mere med alderen for patienter med knogleskørhed end for danskere uden knogleskørhed. Det betyder, at meromkostningerne ved knogleskørhed også stiger med alderen,” forklarer Marie Kruse.

Når man ser på gruppen under 66 år, viser studiet, at sygdommen også koster ca. 29.000 kr. årligt i tabt arbejdsfortjeneste.

”Denne forskel skyldes i høj grad, at patienter med knogleskørhed trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end andre.”

Det samlede beløb
Den samlede omkostning for knogleskørhed har forskerne fundet ved at tage de individuelle omkostninger og gange dem op med Sundhedsstyrelsens estimat for antal danskere med sygdommen.

”Den samlede omkostning for samfundet er 15 milliarder kroner om året. Tallet er drevet af, at knogleskørhed er en folkesygdom, som rammer mange, og at det er dyrt at behandle patienter med knogleskørhed. Særligt jo ældre de er,” forklarer Marie Kruse.

Når hun kigger dybere ned i tallene, bliver det tydeligt, at de patienter, som opdages sent på grund af et alvorligt brud, er de dyreste.

”Sygdommen bliver alvorligere af at blive opdaget sent. De patienter, der først bliver diagnosticeret, når de kommer ind med et hoftebrud, er betydeligt dyrere end dem, der bliver opdaget tidligt og får sat gang i forebyggende behandling. Forebyggelsen kan mindske risikoen for, at man bliver immobil eller får et voldsomt brud.”

”Netop hoftebruddet er forbundet med de største omkostninger, og så kommer rygbruddene. De laveste omkostninger er til de patienter, der kommer ind tidligt med håndledsbrud, bliver sendt til scanning og starter forebyggende behandling. For de er ofte yngre og raskere og kommer derfor hurtigt i gang igen,” forklarer Marie Kruse. Studiet viser, at de, der bliver sendt til udredning af egen læge på baggrund af andre risikofaktorer end knoglebrud, faktisk er dyrere end de patienter, der bliver fanget ved et håndledsbrud. Forskergruppen bag studiet antager, at forklaringen er gruppens helbredsprofil, altså at de oftest er mere syge, modsat patienter med håndledsbrud, der almindeligvis hurtigt kommer sig over deres fraktur.

Overraskende stort tal
Det overraskede forskerne, at omkostningerne ved sygdommen er så store.

”Jeg lavede for nogle år siden en undersøgelse på kræftområdet, og her var nogenlunde samme tal. Vi havde dog udeladt de allerdyreste eksperimentelle patienter, og vi fulgte kræftpatienterne i en kortere periode, så vi kan ikke sammenligne tallene fuldstændig. Men det vil nok overraske mange, at knogleskørhed er lige så dyrt som kræft,” siger Marie Kruse.

”Forklaringen ligger i sygdommens omfang, altså at så mange mennesker har knogleskørhed. Det er også en sygdom, som de fleste heldigvis ikke dør af, men lever mange år med.”

Anledning til handling

Professor ved Aarhus Universitetshospital, Bente Langdahl kommer med en klar opfordring på baggrund af det nye studie:

”Der er god økonomi i finde patienterne tidligt og starte forebyggelse af knogleskørhed tidligt, for så mindsker vi risikoen for, at patienterne får de alvorligste brud.”

Hun peger på det systematiske frakturforebyggelsesprogram (FLS) som en central del af løsningen. Det er endnu ikke udbredt på alle hospitaler, men det kæmper Osteoporoseforeningen og flere læger for.

”FLS er et meget omkostningseffektivt værktøj til at finde mennesker med knogleskørhed. Når vi scanner alle over 50 år, som kommer ind på akutmodtagelsen med et brud, så har 30 % dem knogleskørhed. Det er en meget høj positivprocent.”

Et nyt stort studie fra Norge viser desuden, at FLS reducerer risikoen for nye knoglebrud med 13 % for kvinder og med 10 % for mænd indenfor den gennemsnitlige observationsperiode på tre år. Samtidig reduceres risikoen for død med 18 % for kvinder og 15 % for mænd.

Derudover peger Bente Langdahl på, at man skal sætte ind overfor dem, som er i øget risiko for hoftebrud.

”Det er vigtigt, at indsatserne når ud til de danskere, som er i højeste risiko, og ikke kun de ressourcestærke. For eksempel kan vi se, at dem med hoftebrud er noget ældre. De er gået under radaren i mange år, og så ender de med et meget alvorligt brud. Ved at undgå brud, særligt hoftebrud, sparer vi patienterne for smerte og funktionsnedsættelse, undgår indlæggelser på vores sygehuse og reducerer lægebesøg og pleje i det nære sundhedsvæsen.”

Metode
Forskerne har fundet 300.000 patienter med knogleskørhed og fulgt dem i 20 år eller frem til, at de er blevet 90 år. Forskerne har sammenlignet dem med 300.000 andre danskere uden sygdommen, som er sammenlignelige i forhold til alder, køn, hvor de bor, indkomst, om de er gift osv.

Patienterne med knogleskørhed er identificeret, fordi de er blevet skannet, har haft brud eller får udvalgte medicintyper.

Projektet er støttet af Osteoporoseforeningen og Ellab-Fonden.

Foto er fra dækningen på TV2 News 31. marts 2025