Tirsdag d. 14. september blev den første af i alt otte gratis konferencedage om osteoporose for sundhedsfaglige afholdt.
Der var osteoporose på programmet og massevis af deltagere, da den første af otte gratis konferencedage for sundhedsfaglige blev afholdt i København tirsdag d. 14. september. Konferencedagene er en del af Osteoporoseforeningens aktuelle informationskampagne, som giver både sundhedsfaglige og borgere viden om osteoporose, den usynlige folkesygdom i Danmark.
Deltagerne blev først budt velkommen af landsformand Ulla Knappe, hvorefter sundhedsordfører Martin Geertsen (V) fortalte om sine politiske ønsker for osteoporoseområdet. Dernæst stod overlæge Lars Hyldstrup, Hvidovre Hospital, for et fagligt oplæg om osteoporose – og om sundhedsfagliges muligheder for at hjælpe og opspore patienter med osteoporose.
Fysioterapeut Dorte With gav til sidst deltagerne nyeste viden om fysisk aktivitet og knoglesundhed – med fokus på tryghed i hverdagen med osteoporose gennem øvelser og dans. Derudover blev Sundhedsstyrelsens nye app om osteoporose præsenteret, så sundhedsfaglige kan formidle den videre til gavn for patienter og borgere.
Nedenfor kan du se billeder fra dagen. Vil du med på en af de syv næste konferencedage i efteråret og foråret? Så klik her og tilmeld dig.
Vil du med på en af de syv næste konferencedage i efteråret og foråret? Så klik her og tilmeld dig.