Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

I Danmark mangler vi systematisk opsporing, forebyggelse og behandling af osteoporose. For samfundet har den manglende systematik store økonomiske konsekvenser. For den enkelte er smertefulde brud og nedsat livskvalitet konvekvenser, som man må leve med - ofte overladt til sig selv.

Op mod 700.000 danskere lever med osteoporose, men 500.000 ved det ikke (1 og 2).
  • Osteoporose fører hvert år til mere end 43.000 knoglebrud (2), heraf 7.200 hoftenære brud.
  • For den enkelte patient giver knoglebrud smerter og nedsat livskvalitet
  • Hver 10. patient med en brækket hofte dør inden for 30 dage, og hver 3. dør inden for et år.
  • Halvdelen af patienterne får reduceret deres gangfunktion, og hver 10. hjemmeboende patient bliver plejehjemsbeboer (4).
  • Osteoporose giver flere lægebesøg, indlæggelser, sygedage og flere dødsfald (1).
  • Sygdommen og dens følgevirkninger kostede alene i 2011 det danske samfund 11,6 mia. kroner. I Sverige, som vi ofte sammenligner os med, forventes udgifterne til sygdommen at stige omkring 30 % fra 2017 til 2030 (5).
Man skal også give sig selv lov til at være ked af det. Det er jo et kæmpe tab i livskvalitet. Men det kan blive godt igen.
Susanne Svarrer, medlem af Osteorporoseforeningen

Kilder:

(1) Osteoporose. En afdækning af den samlede indsats mod osteoporose, Sundhedsstyrelsen, 2018

(2) Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose, Sundhedsdatastyrelsen, 2018

(3) Osteoporoseforeningen.dk. Fakta og Analyse

(4) Femur, hoftenært brud. Lægehåndbogen på sundhed.dk, 2019

(5) Fragility fractures in Europe: burden, management and opportunities, Arch Osteoporosis, 19, 2020

 

Er du journalist? Se pressekontakt her