Fakta og analyse

• Op mod 700.000 danskere vurderes at have knogleskørhed, hvoraf op mod 500.000 har sygdommen uden at vide det.
• 200.000 er diagnosticeret.
• Mænd udvikler knogleskørhed 10 år senere end kvinder.
• Man mærker ikke, at man har knogleskørhed, før der opstår brud. Knoglerne svækkes indefra, bliver skøre og brækker dermed lettere – selv ved beskeden belastning.
• Sygdommen har mindst 35.000 knoglebrud på samvittigheden hvert eneste år. Hertil kommer anslået 11.500-13.500 rygbrud, som ikke registreres.
• Hvert andet brud, der rammer et menneske over 50 år, skyldes knogleskørhed.
• Et osteoporotisk knoglebrud kan nedsætte arbejds- og bevægeevne og reducere livskvaliteten.
• Har man først fået et osteoporotisk brud, er der markant øget risiko for at få endnu et brud inden for en kort periode, hvis man ikke er i forebyggende behandling.
• Knogleskørhed blev i 2002 klassificeret som en folkesygdom på linje med bl.a. kræft og hjertekarsygdomme.
• Manglende diagnosticering og behandling kan ikke alene have alvorlige invaliderende konsekvenser for den, der rammes af sygdommen, men koster samfundet dyrt. Knogleskørhed og dens følgevirkninger (som fx behandling af brud, genoptræning, behov for pleje i hjemmet eller henvisning til plejehjem) kostede ifølge beregninger det danske samfund 11,6 milliarder kroner i 2011.

Senest opdateret 04-10-2020

Estimater for forekomst af osteoporose i befolkningen

Udarbejdet af Osteoporoseforeningen i 2021.

Hent beregningen: Estimater for forekomst af osteoporose i befolkningen

Manglende viden blandt fagfolk

Der er mangelfuld viden om knogleskørhed blandt en række sundhedsprofessionelle. Dette er hovedresultatet i en undersøgelse gennemført af Osteoporoseforeningen.

Hent undersøgelsen: Osteoporoseforeningens medlemsundersøgelse 2019

Hold øje med knoglebrud – og find dem med knogleskørhed

Knogleskørhed er en af Danmarks allermest udbredte folkesygdomme: 200.000 danskere er diagnosticeret med sygdommen – og op mod 2-3 gange så mange lever med knogleskørhed uden at vide det, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Hent rapporten: Osteoporose - en afdækning af den samlede indsats

Hent rapporten: Sundhedsstyrelsens 13 forslag til indsatsområder

Eksperternes afdækning og prioritering af indsatsområder

Efter Sundhedsstyrelsens offentliggørelse af afdækningen af den samlede indsats på osteoporoseområdet, blev rapporten gennemgået på et ekspertmøde afholdt af Nationalt Videnscenter for Knoglesundhed med henblik på en diskussion og prioritering af de identificerede nøgleområder.

Hent rapporten: Fagligt indspark til løft af osteoporoseområdet

Knogler til hele livet

Vi lever længere og længere, samtidig bliver vores knogler svagere med alderen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at styrke knoglerne allerede fra første leveår, så vi, inden 25-30-årsalderen, hvor knoglemineraltætheden topper, kan få så stærke knogler som muligt.

Hent udgivelsen: Knoglemassen gennem livet

Knogleskørhed og -brud kan forebygges

I 2012 udgav Sundhedstyrelsen en medicinsk teknologivurdering (MTV) af, hvordan man systematisk kan forebygge og behandle knogleskørhed hos patienter med hoftebrud.

Formålet med rapporten var at beskrive de fakta og overvejelser, der kan lægges til grund, såfremt man ønsker at tilbyde systematisk diagnostik og behandling af knogleskørhed til patienter med hoftebrud.

Hent rapporten: Systematisk forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud - Medicinsk Teknologivurdering.