Hans-Jørgen Steckmetz er 53 år og arbejder som ventilationstekniker. Han fik diagnosen knogleskørhed i 2011 og får i dag medicinen Prolia. En nylig scanning viste, at hans T-score var blevet dårligere, og nu nede på -3,3 i ryggen. Denne forværring har sat tanker i gang og efterlader Hans-Jørgen med spørgsmål, som hans læge ikke har kunnet hjælpe med. Derfor tog han fat i Osteoporoseforeningen. Her kan du læse Hans-Jørgens spørgsmål og svarene fra fysioterapeut Lene Lebech og redaktionen.
Hvor er der hjælp til os, der arbejder i fysisk krævende jobs og stadig har 15-20 år tilbage på arbejdsmarkedet?
Når man får diagnosen knogleskørhed, er det en god ide at tage en snak med sin leder og sin arbejdsmiljørepræsentant og fortælle, at man har fået knogleskørhed og har brug for en snak om forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen for at nedsætte risikoen for brud. Er det for eksempel muligt at få mindre belastende arbejdsopgaver – eller er der mulighed for at få ekstra hjælpemidler til særligt udfordrende arbejdsstillinger? Måske kan en ekstern arbejdsmiljøkonsulent kigge forbi arbejdspladsen og give vejledning.
Hvis du ikke længere kan varetage dit arbejde på normale vilkår, skal du henvende dig til kommunens rehabiliteringsteam, ofte igennem Jobcentret. Her vil et afklaringsforløb blive opstartet med henblik på at vurdere arbejdsevnen og lægge en plan for fremtiden, herunder forskellige muligheder for jobprøvning, omplacering på arbejdspladsen eller virksomhedspraktik. Som en del af forløbet vil der desuden typisk blive indhentet en lægeattest.
Forløbet kan munde ud i forskellige tiltag: Revalidering (omskoling til andet erhverv), fleksjob ressourceforløb eller førtidspension.
Hvordan finder jeg ud af, hvad min risiko for knoglebrud er? Og hvad kan jeg selv gøre?
Sammen med din læge kan du beregne din risiko for brud. Den beregnes på baggrund af din alder, tidligere brud, T-score og andre risikofaktorer, som rygning, mangel på knoglevenlig kost og arvelig disposition.
Der findes også et værktøj til at lave denne beregning. Det hedder FRAX. Det er udviklet til læger, men alle kan finde det her.
Det bedste, du selv kan gøre, er at følge den behandling, du har aftalt med din læge. Det indebærer at tage din medicin, holde dig fysisk aktiv og spise knoglevenligt, så du sikrer, at du får tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin. Gør du det, forebygger du brud væsentligt.
Hvornår kræver sygdommen omskoling?
Generelt skal der rigtig meget til, før man ikke kan arbejde med det, man plejer. Det er typisk kun i svære tilfælde med flere sammenfald, kroniske smerter og “dårlige eller tunge” arbejdsforhold, der ikke kan ændres. Anbefalingerne til løft er i dag ikke så restriktive, som de tidligere har været. Men det er klart, at der skal vejledes i god ergonomi, hjælpemidler, omorganisering af opgaver og måske mulighed for at gå ned i tid. Mange arbejdspladser vil strække sig langt for at hjælpe en dygtig medarbejder.
Det offentlige har ingen hjælp til fysioterapi. Hvad skal jeg gøre?
Du kan få en henvisning til fysioterapi via egen læge, og den giver dig fysioterapi til sygesikringstaksten, som typisk ligger på omkring 280 kr. for første behandling og 180 kr. for opfølgende behandlinger. Du kan også finde en fysioterapeut udenom lægen, men så skal du betale fuld pris.
Flere kommuner tilbyder desuden osteoporoseforløb, hvor du følger et hold og kommer rundt om de vigtigste områder for knogleskørhed, herunder fysisk træning. På https://www.osteoporose.dk/stoette-og-hjaelp/ finder du en oversigt over osteoporoseforløb. Du finder også en liste over fysioterapeuter, der har været på kursus i knogleskørhed og dermed har mere specialiseret viden.
Hvordan forholder det sig forsikringsmæssigt på job eller i fritiden, hvis man skulle få et brud?
Når man har fået konstateret knogleskørhed, er det en god ide at tage fat i sit forsikringsselskab for at afklare om og hvordan, man er dækket af sin ulykkesforsikring ved brud som følge af knogleskørhed. Nogle forsikringsselskaber dækker som udgangspunkt ikke skader, der skyldes sygdom, mens andre forsikringsselskaber kræver, at der tegnes en tilvalgsdækning, typisk kaldet ulykke sygdom. Vilkårene varierer dog meget fra selskab til selskab. Men fordi man har knogleskørhed, er man ikke på forhånd undtaget fra dækning.
Her er et eksempel: En mand falder på trappen og får et brud på armen. Her er der tale om et ulykkestilfælde, så selve hændelsen vil derfor ofte være omfattet af en ulykkesforsikring. I den efterfølgende behandling af sagen kan en allerede diagnosticeret lidelse (som knogleskørhed) påvirke størrelsen på erstatningen. Hvis bruddet medfører et varigt mén, kan erstatningen blive reduceret, hvis det vurderes, at det varige mén er blevet større på grund af knogleskørheden.
Vær desuden opmærksom på, at nogle forsikringsselskaber har en aldersgrænse for at tegne ulykkesforsikring, typisk omkring 60-75 år. Hvis man er pensionist, vil man desuden ikke kunne få erstatning for tabt arbejdsevne, men udelukkende for varigt mén, såfremt forsikringen dækker.
Sker ulykken mens du er på arbejde, er du dækket af virksomhedens arbejdsskadeforsikring, som er lovpligtig. Denne forsikring vil i nogle tilfælde dække brud, typisk under de samme forudsætninger som for ulykker, der sker i fritiden.
Alt i alt kan vi desværre ikke give et entydigt svar på, om man er dækket ved brud, når man har knogleskørhed. Tag derfor fat i dit forsikringsselskab, og helst inden skaden sker.